52 Han vidste godt, at han var vakler; men siden Aloerden havde forljelet ham fra hans tidligste Dage, vn hans For fengelighet» bleven af en lystig, godmodig Art, som igrun den ille var saa stedende. Han holdt overordentlig meget af sin Ven ; han morede sig og stundom andre med at drille hnm og gjore sig lystig over ham. Men han kjendte fall neie Charles's Ansigt, at han strår merkede, nåar han gik for vidt i Spegen ; faa flog han om i sin naturlige, gods« lige Tone, og faa fil hnn den alvorlige og noget tunge Charles til at le sig halvt fordervet. Charles hande fra Guttedagene beundret Alphonse over al Maade. Selv var ban liden og «anseelig, stille og for knyt. Hans Vens glimrende Egenskaber kastede en Glands ogsaa over ham og gav hans Liv en vis Fart. Moderen sagde ofte: "Dette Venstab mellem Gut terne er en sand Lykke for min stakkets Charles, ellers blev han vist helt tungsindig." Naar Alphonse ved alle Leiligheder blev foretrukket, gledede Charles sig; han var stolt over sin Ven. Han strev hans Slile, soufflerede ham under Eraminationen, bad for ham hos Lererne og sloges for ham med Gutterne. Ved Handelsakademiet gik det ligedan. Charles ar beidede for Alphonse, og Alphonse betalte med sin uudtem melige Elstoerdighed og sit uopstidelige Humer. Da de senere som ganske unge Mennesker vare ansatte i det samme Banlierfirma, hendte det en Dag, at Princi palen sagde til Charles : "Fra den ferste Mai vil jeg byde Dem forheler Gage." "Jeg takter Dem," svarede Charles, "baade paa mine egne og paa min Vens Vegne." "Monsieur Alphonses Gage forbliver uforandret," vårede Cye en og strev videre. Charles glemte aldrig den Formiddag.