55 dre misforstod hnm ; han blev mistenksom og innesluttede fig mere og mere i sig selv. I et umerkelig! cre»esn6o egede den Tanke hos ham: hvorfor stulde han aldrig opnaa noget af det, han trengte mest til: en venlig og hjertelig Omgang og en Imedelom» menhed, der lunde svare paa den Varme, han stengte inde hos sig selv; hvorfor fmilede Alverden til Alphonse med fremstralte Hender, medens han maatte neie sig med stive Buk og kolde Dine. Alphonse vidste om Ingenting. Han var glad og sund; henrykt over Livet og tilfreds med Forretningen. Man havde anbragt ham i den letteste og mest underhol dende Branche af Forretningen, og med sit kville Hoved og sit Talent til at omgaaes Mennesker, udfyldte han fuld komment stn Plads. Hans Omgangskreds var meget stor ; alle Mennesker satte Pris paa hans Beljenotskab og han var ligesaa godt ligt af Kvinder som af Mend. Charles fulgte en Stund med i de Kredse, der aabnede sig for Alphonse, indtil han sil en Mistanke om, at han kun indbedes for sin Vens Styld, saa tral han sig til bage. — Dengang Charles foreslog, at de stulde etablere en Forretning sammen, havde Alphonse svaret : "Du er altfor god, at du velger mig. Det vilde ille falde dig vansteligt at sinde en meget dygtigere Kompagnon." Charles hnvde tenkt, nt de forandrede Forhold og det nermere Samarbeide stulde trelle Alphonse ud af den Om gangskreds, som Charles nu ikle lunde udstan, og binde dem neiere sammen. Thi han havde faaet en übestemt Frygt for at miste sin Ven. Han vidste ille selv, og det stulde heller ilke vere let at afgjere, om han var stinsyg paa alle de Mennesker, der