56 flokkedes om Alphonse og tråk ham til sig, eller om han var misundelig paa sin Ven for den Lykle, han gjorde. — De begyndte sin Forretning forsigtigt og energisk, og det gil dem godt. Det var den almindelige Mening om dem, at de paa en heldig Maade supplerede hinanden. Charles represen terede det solide, tillidvelkende Element, medens den smukke og elegante Alphonse meddelte det unge Firma en vis Glands, der ille havde saa lidet Verd. Enhver der traadte ind i Kontoret, blev strax opmerl som paa hans statelige Skikkelse, og det faldt ligesom af sig selv at alle henvendte sig til ham. Charles beiede stg over sit Arbeide og lod Alphonse fere Ordet. Naar saa denne spurgte ham om noget, sva rede han kort og stille uden at se op. Derfor troede de Fleste, at Charles var en heitbetroet Kommis, medens Alphonse var Husets egentlige Chef. Som Franstmend tenkte de ikke meget paa at gifte stg ; men forn unge Parisere ferte de et Liv, hvori det erotiske spillede en stor Rolle. Alphonse var egentlig ferst i sit Element, nåar han var sllmmen med Damer. Da lom hele hans lystige Elsk verdighed til sin Ret, og nåar han beiede sig bagover ved Soupeen og rakte sit stade Champagneglas ud mod Tjene ren, var han saa skjen forn en lykkelig Gud. Han havde en Nakke af det Slags, som Koinderne fil Lyst til at ruste i ; og hans blede, halvlrellede Håar saa ud som om det var bleven ordnet stjedeslest eller derangeret med Omhu af en koket Damehaant». Der havde ogsaa faret mange fine hvide Fingre gjen nem disse Lokker ; thi Alphonse havde ikke blot den Egen stllb, at Koinderne elskede ham ; men han besad den endnu sjeldnere Gave, at de tilgav ham.