58 Alphonse havde trukket begge sine Handster paa og knappet dem. Derpaa havde han verstet sin Hat saa den skinnede, og nu gik han frem og tilbage paa Gulvet og kigede i Charles's Brev, hoergang han gik forbi Pulten. De pleiede hver Dag at tilbringe en Timestid fer Middagen i en Caf6 ved den store Boulevard, og Alphonse begyndte at lenges efter sine Aviser. "Bliver du da aldrig ferdig med det Brev!" fagde han lidt ergerlig. Charles taug et Secund eller to; men faa fprang han op, faaat Stolen faldt om : Kanste Alphonse indbildte sig, at han lunde gjere det bedre? vidste han ille, hvem der egentlig var den dygtigste i Forretningen? — og nu strem mede Ord ud med den utrolige Hurtighet», som det franske Sprog lan faa, nåar det henferes i heftig Lidenstab. Men det var en grumset Strem; den ferte med sig mange stygge Ord, Bebreidelser og Beskyldninger, og gjen nem det hele led der ligesom en tilbagetrengt Hulken. Mens han lev op og ned ad Gulvet med knyttede Hender og Haaret i Uorden, lignede Charles en liden rag get Terryer, der bjeffer ad en fin italiensk Vindhund. Til slut greb han sin Hat og lpb ud. Alphonse havde seet paa ham med store, forundrede Dine. Da han var borte og der blev stille i Verrlset, var det som om Luften endnu dirrede efter de heftige Ord. Et or et duttede de frem for Alphonse, medens han stod übe vegelig ved Pulten. Om han ikte vidste, Hoem der var den dygtigste? — jo isandhed! han havde jo aldrig negiet, at Charles var ham langt overlegen. Han maatte itle tro, at det stulde lykles ham at til, rane sig Alt med sit glatte Ansigt. — Alphonse var stg ilte devibst, at han nogensinde havde berevet sin Ven noget.