59 "Jeg bryter mig itle om dine Cocotter," havde Charles sagt. Skulde han virkelig have felt nogen Interesse for den lille spanske Danserinde? — ja, havde Alphonse bare havt nogen Anelse derom, stulde han vist ille have seet paa hende. Men det var da heller ille noget at blive faa gal over ; der er jo Fruentimmer nok i Paris. Og saa tilslut: "Imorgen den Dag ophever jeg Kompanistabet." Alphonse begreb slet ille det hele. Han forlod Kon toret, og gil grublende gjennem Gåterne, indtil han traf en Beljendt. Derved lom han i andre Tanker ; men hele Dagen havde han den Fornemmelse, al noget tungt, uhyg geligt laa paa Lur efter ham, ferdig til at gribe ham, saa snnrt hnn blev alene. Da han kom hjem udpaa Natten, fandt han et Brev fra Charles. Han nnbnede det hurtigt; men det indeholdt, istedetfor den Undstyldning, han havde ventet, kun en Op fordring i kolde Ord til Monsieur Alphonse om at mede tidligt i Kontoret den neste Morgen, "fornt den aftalte Deling af Firmaet lunde iverksettes saa hurtigt forn muligt." Nu ferst begyndte det at gaa op for Alphonse^ at Sce nen i Kontoret havde veret mere end et forbigaaende Ud brud af Hidsighed ; men Sagen blev derved end mere ufor klarlig. Og jo lenger han tenkte derover, desto uretferdigere syntes han, Charles hnvde veret mod hnm. Han havde aldrig veret vred paa sin Ven, og han var det egentlig ilke nu ilke heller. Men ved at gjentage for stg felv alle de Fornermelser, Charles havde udsst over ham, forherdede han sit godmodige Hjerte; og den neste Morgen indtog han sin Plads efter et koldt Godmorgen.