66 Saa tenkte han paa Alphonse. Han kjendte ham godt nok til at vide, at nåar den sine, rene Alphonse var funket faa dybt, maatte han vere kommen ud paa en Odde af Livet, ferdig til at springe ud af det, fer Skjendselen kunde naa ham. Ved denne Tanke for Charles op. Det maatte ikke ste. Alphonse stulde ikke faa Tid til at jage sig en Kugle gjennem Hovedet og skjule sin Slam i den Blanding af Medlidenhed og hemmelighedsfuld Gru, der felger Selv morderen. Saa sit han jo ingen Neuanche, saa var det jo spildt, at han havde gaaet og neret sil Had, til han selv var bleven ond derved. Havde han for bestandig miuet sin Ven, saa vilde han ialfald blotte sin Fiende, faa skulde de alle se, hvilken elendig, foragtelig Kart han var, denne for tryllende Alphonse. Han saa paa Uhret, Klotten var halv fem. Charles vidste, i hvilken Cafe han kunde treffe Alphonse ved denne Tid; han stal Verelen til sig og knappede sin Frak. Men paa Veien vilde han gaa indom i et Politibureau, ovcrgive Verelen til en civil Betjent, og saa stulde denne paa et Tegn af Charles pludselig trede frem midt i Caf6en, hvor Alphonse altid var omgivet af sine Venner og Beun» drere, og sige det heit og tydeligt, faa alle lunde here det: Monsieur Alphonse ! De er anklaget for Bedrageri ! Der var Regnveir i Paris. Hele Dagen hnvde veret tanget og raakold; men udvaa Eftermiddagen var det be gyndt at regne. Det vnr ilke DZregn; Vantet faldt ilte fra Styerne i ordentlige Dranber; men felve Skyen hnvde ligtsom lagt sig ned i Paris's Gater og forvandlede sig der langsomt til Vand.