67 Hvorledes man end segte at beskytte sig, blev man lige vaad paa alle Kanter. Fugtigheden listede sig ind bag i Nakken, lagde sig som en vaad Serviet om Kneerne, trengte ind i StSvlerne og langt opover Bentlederne. Enkelte sangvinste Damer stode heit opstjertede i Port rummene og ventede paa Ophold, andre ventede i Timevis ved Omnibusstationerne. Men de fleste Mandfoll lavede afsted under sine Paraplyer; kun faa havde veret saa for nuftige at opgive det hele, de havde staaet Kraven op, stuk« ket Paraplyen under Armen og Henderne i Lommen. Uagtet det var tidligt paa Hssten, var det allerede halo merkt Klokken fem. Et enkelt Gasblus tendtes ide tran geste Gater og en og anden Butik preuede at straale ud i den tykke, vaade Luft. Menneskene vrimlede som sedvanligt i Gåterne, stub bede hverandre ned af Trottoiret og edelagde hverandres Paraplyer. Alle Droscher vnre optngne ; de for afsted og tilstenlede Fodgjengerne efter bedste Evne, medens Asphal ten glinsede i den matte Belysning med et seigt Overtrek af Sele. Cafeerne vare overfyldte; Stamgjesterne gil omkring og stjendte, og Opvarterne leb mod hinanden af Hastverk. Midt i Forvirringen herte man den starve, lille Lyd fra Klokken paa Buffeten ; Ia clame cln cOmptoir kaldte paa en Opvarter, medens hendes rolige Dine ferte Opfyn med hele Cafsen. Der fad en Dame ved Buffeten i en stor Restaurant ved Boulevard Sebastopol. Hun var viden beljendt for sin Dygtighed og sit elskverdige Vesen. Hun havde blankt, sort Hnnr, forn hun tiltrods fo Moden havde stilt ad midt i Panden i naturlige Bukler. Hendes Dine vare nesten sorte og Munden fyldig, med en liden Skygge af Moustache.