70 Opvarter! bring mig en Flaske Seltersvand og en Ste, jeg maa tåge min Dosis Vischy-Salt." "De stulde ille bruge saa meget Vischy-Salt — Mon sieur Alphonse! men heller holde en fornuftig Diet," sagde Doktoren, der sad et Stykke borte og spillede Schak. Alphonse Io og satte sig ved Avisbordet. Han greb Journal ilmus^nt og begyndte at gjere lystige Bemerknin ger over Illustrationerne. Der samlede sig snart en liden Kreds omlring ham, og han var uudtemmelig i pikante Historier og snurrige Indfald. Alt imedens han saaledes lod Munden lobe under de andres Latter, skjenkede han sig et Glas Seltersvand og fremtog der paa en liden 2Este, hvorpaa stod strevet med store Bogstaver: Vischy-Salt. Han rystede Pulveret ud i Glasset og rerte om med Skeen. Der var lidt Cigaraste paa Gulvet foran Stolen ; han flog den vel med Lommetertledet, derpaa rakte han efter Glasset. Idetsamme kjendte han en Haand paa sin Arm. Char les havde reist sig og var hurtigt gaaet over Gulvet; han beiede sig nu ned over Alphonse. Denne vendte sit Hoved mod ham, saaledes nt ingen uden Charles lunde se hnns Ansigt. Ferst famlede han med Dinene opover sin gamle Vens Skikkelse; men saa flog han dem fuldt op, og idet han festede dem paa Charles, sagde han halvheit: "Charlie!" Det var lenge siden Charles havde herr det gamle Kjelenavn. Han stirrede ind i det veltjendte Ansigt, og ferst nu saa han, hvormeget det var forandret paa det sidste. Det var ham, forn om han leste en sergelig Historie om sig selv. Et Par Sekunder stod de saaledes, og over Alphonses Trel gled der et Udtryk af Hjelpeleshed og Benfaldelse,