71 som Char'es kjendte saa godt fra Skoledagene, nåar Alphonse kom springende i sidste Dieblik og stulde have sin Stil strrvet. "Gr du ferdiq med smuzint?" spurgte Charles med tykt Mele. "Ja versaagodl" svarede Alphonse hurtigt. Han rakte ham Bladet og fit idetsamme fat i Charles's Tommel finger. Han kneb den og hviskede: "Tat!" — derpaa temte han Glasset. Charles git hen til den fremmede Herre, der fad ved Deren: "Giv mig Verelen." "De har altsaa itte Brug for vor Assistance?" "Nei Tak." "Saameget desti bedre," sagde den Fremmede, og ratte Charles et sammenlagt blaat Papir ; derpaa betalte han sin Kaffe og gik. — — Madame Virginie reiste sig med et lidet Skrig: "Alphonse! — o min Gud! Monsieur Alphonse er syg." Han gled ned af Stolen, Skuldrene stjed sig op, og Hovedet faldt til den ene Side. Han blev siddende paa Gulvet med Ryggen mod Stolen. Der blev Bevegelse blandt de nermeste; Doktoren sprang til og lagde sig paa Kne. Da han saa Alphonse i Anstgtet, studsete han lidt. Hin tog hans Haand, som foråt fele Pulsen, og beiede sig idetsamme hen over Glasset, der stod paa Kanten af Bordet. Med en liden Haandbevegelse stedte han til det, saaat det faldt paa Gulvet og knustes. Derpaa lagde han den Dedes Haand ned og bandt ham et Lommeterllete om Hagen. Da ferst forstod de Andre, hvad der var stei : Dsd?— er han dsd — Doktor? — Monsieur Alphonse dsd ? "Et Hjerteslag," svarede Legen.