- Project Runeberg -  Novelletter /
89

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Waterloo - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og Fætter Hans saa ham, denne eventyrlige Helt,
Hertug af Elchingen, Prins af Moskwa, Søn af en Bødker
i Saarlouis, Marechal og Pair af Frankrige. Han saa
ham løbe frem foran Kolonnerne — fem Heste vare skudte
under ham — med Kaarden i Haanden, Uniformen i Filler,
uden Hat og med Blodet strømmende ned over Ansigtet.

Og Kolonnerne ordnede sig og stormede afsted; — de
fulgte sin Prins fra Moskwa, Redningsmanden ved
Beresina i den haabløse Kamp for Keiseren og Frankrige. Lidet
anede de, at Frankriges Konge sex Maaneder efter skulde
lade deres kjære Prins skyde som Landsforræder i
Luxembourghaven.

Men han for omkring, ordnede og kommanderede,
indtil der ikke var mere at gjøre for Feldtherren; saa brugte
han sin Kaarde som Soldat til alt var forbi, og han reves
med paa Flugten. Thi den franske Armee flygtede.

Keiseren styrtede sig ind i Vrimmelen; men den
forfærdelige Larm overdøvede hans Stemme, og i Halvmørket
var der ingen, som kjendte den lille Mand paa den hvide
Hest.

Saa tog han Plads i en Carré as sin gamle Garde,
der endnu holdt Stand paa Sletten: han vilde slutte sit Liv
paa sin sidste Valplads. Men Generalerne flokkedes om
ham, de gamle Grenaderer raabte: “Træk Dem tilbage
Sire! Døden vil ikke have Dem!“

De vidste ikke, at det var, fordi Keiseren havde
forspildt sin Ret til at dø som fransk Soldat.
Halvmodstræbende førtes han med, og ukjendt i sin egen Armee red
han bort i den mørke Nat, efterat have tabt alt. —
“Saaledes endte Slaget ved Waterloo,“ sagde Kapteinen, idet
han satte sig paa Bænken og rettede paa sit Halstørklæde.

— Fætter Hans tænkte med Indignation paa Onkel
Fredrik, der havde omtalt Kaptein Schrappe i en saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 14 12:38:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free