- Project Runeberg -  Novelletter /
92

(1889) [MARC] Author: Alexander L. Kielland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Waterloo - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blonde, purrede Haar nedover Panden, den vevre Figur og
saa disse skjælmske, lyseblaa Øine.

Hans Hjerte bankede, saaat han neppe kunde tale, og
da de gik op ad Trappen, maatte han tage ordentlig fat i
Rækværket; hans Lykke gjorde ham næsten svimmel.

I Stuen, som var et stort Hjørneværelse, traf de
Ingen. Kapteinen gik ud, forat kalde paa Frøkenen, og Hans
hørte ham raabe: “Betty!“

Betty! hvilket yndigt Navn og hvor det passede til det
yndige Væsen!

Den lykkelige Elsker tænkte sig allerede, hvor deiligt
det skulde blive, naar han kom hjem fra sit Arbeide ved
Middagstid og kunde raabe ud i Kjøkkenet: “Betty! er
Maden færdig?“

Idetsamme traadte Kapteinen ind igjen med sin
Datter. Hun gik lige hen til Fætter Hans, tog ham i
Haanden og ønskede ham velkommen i Huset.

“Men,“ tilføiede hun, “De maa virkelig undskylde, at
jeg strax løber fra Dem igjen, for jeg staar midt i en
Æggerøre, og det er ikke Spøg, kan De tro!“

Dermed forsvandt hun igjen; Kapteinen trak sig ogsaa
tilbage forat ordne sig lidt, og Fætter Hans var atter alene.

Det hele Møde havde ikke varet mange Sekunder og
dog syntes Fætter Hans, at han i disse Øieblikke var styrtet
fra Afsats til Afsats mange Favne ned i et dybt, sort Hul.
Han holdt sig med begge Hænder fast i en gammel,
høirygget Lænestol; han hverken hørte, saa eller tænkte; men
halvt mekanisk gjentog han hen for sig: “Det var ikke
hende — det var ikke hende!“

Nei det var ikke “hende“. Den Dame, han netop
havde set, og som altsaa maatte være den virkelige Frøken
Schrappe, havde slet ikke blondt, purret Haar nedover
Panden. Hun havde tvertimod mørkt Haar, strøget glat til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Feb 14 12:38:11 2026 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/novellett/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free