Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slaget ved Waterloo - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge Sider. Hun havde ingenlunde skjælmske, lysblaa
Øine, men alvorlige, mørkeblaa, — kort sagt, hun var saa
ulig den Elskede som vel muligt.
Efter den første Lemmelse begyndte Fætter Hans’s
Blod at koge; en vild Smerte bemægtige sig ham: han
rasede mod Kapteinen, mod Frøken Schrappe, mod Onkel
Fredrik og Wellington og den hele Verden.
Han vilde knuse det store Speil og alle Møblerne, og
derpaa springe ud af Hjørnevinduet; — eller; han vilde
tage sin Hue og Stok, styrte ned af Trappen, forlade Huset
og aldrig mere betræde det; — eller, han vilde ialfald ikke
blive her længer end høist nødvendigt.
Hans Stemning blev efterhaanden roligere; men en
dyb Sørgmodighed lagde sig over ham. Han havde følt
denne usigelige Smerte, at skuffes i sin første Kjærlighed,
og da han saa sit eget Billede i Speilet, rystede han
medlidende paa Hovedet.
Kapteinen traadte ind igjen, glat og pudset. Han
indledede en Samtale om Dagens Politik. Fætter Hans havde
Møie med at give endog blot korte, almindelige Svar; det
var som om det interessante ved Kaptein Schrappe var
aldeles fordunstet. Og nu mindedes Hans, at denne paa
Hjemveien fra Fæstningen havde lovet ham hele
Feldtmanøvren i Skaane efter Aftensbordet.
“Værsaagod, kom tilbords!“ raabte Frøken Betty, idet
hun aabnede Døren til Spisestuen, hvor der var tændt Lys.
Fætter Hans kunde ikke undlade at spise, thi han var
sulten; men han saa ned i Tallerkenen og talte lidet.
Derfor førtes Samtalen i Begyndelsen mest mellem
Fader og Datter. Kapteinen, som troede, at det beskedne
unge Menneske følte sig generet i Frøken Bettys Nærværelse,
vilde give ham Tid til at fatte sig.
“At du ikke inviterede Frøken Bech iaften, siden hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
