Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon paa Sankt Helena af Bernt Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Men synes du ikke, det kunde være morsomt, Anton,»
sa mor, «om du havde en at lege med, naar du holdt
paa slig?»
«Ne—ei . . .»
«Kristian Haasted f. eks. ?»
«Uf nei, mor, — de kan ikke, de andre. De er bare
saa dumme. Tak, mor!»
Dermed forsvandt Anton med sine to stykker mad
med mysost.
«Der hører du selv, bedstemor, — lian vil helst være
alene!»
«Vil ja! I min tid havde ikke slige smaafolk vilje,
min bedste.»
Det var efter denne bemerkning fra bedstemor lidt
stilt ude i kjøkkenet. Erteskjelmene smeldte mellem
smaa-pigernes fingre, og erterne trilled over fadet. Saa reiste
bedstemor Bech sig og rugged ud, alt mens hun mumled
hen for sig mellem de hvide korketrækker-krøller:
«Han blev da ensom nok han — med viljen sin —,
Napoleon! Styggelset!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
