Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon paa Sankt Helena af Bernt Lie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele tiden sad og smaamumled om gutte-opdragelse i
hencles dage . . . !
Anton kom ikke. Saa blev det ængsteligt. Og Per
Tennes gik for at lede gutten op. Han maatte være øverst
i udmarken. Per Tennes kom tilbage en time efter og var
slet ikke saa sikker som i begyndelsen. Klokken var nu
halv ti. De fik sende bud paa nabogaardene.
Budene kom tilbage: Ingen havde set Anton.
Fru Bech graat og jamred af angst; — hun talte om
sjøen, han kunde være faldt udi! Og Polly og Sisken sad i
hver sin krog i stuen og bad faderyor.
Men Per Tennes samled folk og fik baaden ud.
Sommeraftenen var sollys som dagen, og baaden rodde
langsomt langs fjæren med alle mand vagtsomt
granskende opefter og udefter og — i sjøbunden.
Fru Bech og smaapigerne løb langs fjæren i land og
smaajamred . . .
Baaden var kommet om Tennes-pynten, forbi
udmarks-haugen, og rodde nu udenom Utøren.
Fru Bech var indenfor; da hun ikke saa baaden,
efter-som Utøren kom imellem, ropte hun:
«Hvor blir De af, Per?» saa høit, hun kunde. Da lød
det en stemme, — klar af glæde og paa samme tid brusten
af angst:
«Mor! mor!»
«Anton, gutten min, Anton! Hvor er du?»
Paa toppen af svaberget, over bjerkekrattet nedenfor,
kom nu en person til syne i trekantet papirhat med
epau-letter paa skuldrene og træsabel i beltet.
«Her mor! paa Utøren!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
