Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sko hestene; han havde den ene pandekagen med. Han
smatt fort ind i smien efter en fyrstik, tændte den og
holdt den opunder kagen.
Men pludselig stod Anna uventet bag ham.
«Hvad er det, du ta’r dig til? Ved du ikke, at du
aldrig maa røre en fyrstik! Det kan jo bli’ den
skrække-ligste ulykke af det!»
Svein blev saa ræd, at han brændte sig paa fingrene
og slap underkoppen, som naturligvis gik i mange stykker.
Hvad pandekagen da ogsaa gjorde; for én ulykke kommer
aldrig alene.
Svein saa rent ulykkelig ud.
«Ja, slig gaar det, naar en er ulydig! Ved du ikke,
at Gud sidder oppe i himmelen og ser alle ting?»
«Ja, men jeg stod her inde i skuret,» indvendte Svein.
«Ja, men Gud saa dig alligevel. Fy!»
«Det var fuldt af huller i det gamle skurtaget, men
dette her er aldeles tæt,» sa Svein med stor sikkerhed.
«Ja, men Gud ser alting, Svein.»
«Hvor mange øine har han da?» spurte gutten nysgjerrig.
Anna vidste ikke rigtig, hvad hun skulde svare paa
det spørsmaal; men til alt held kom det netop i samme
øieblik nogen i grinden. Det var moster.
«God dag, galninger!» sa hun. «Far og mor er vel
paa torvmyren og skjærer torv, kan jeg tænke? Saa du
bager kager, du Svein? Sandelig tror jeg ikke, det er
rigtige sandbakkelser ogsaa.»
Moster lo. Det gjorde hun gjerne.
«Ja, og se hvor mange! Og endda har hønen hakket
to i stykker for mig,» ropte Svein henrykt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
