Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aa nei, det var vel ogsaa Umuligt. Det var altfor
flaut og leit at sige fra. Og mens vi sad .der som fortabte
og stirred paa hverandre, stod adjunkten oppe paa katederet
ogtakked os paa det aller bedste for de appelsiner, som vi
havde lagt derop udenen eneste, tanke paa ham og hans bryllup.
«Ja, ja, san. Det blir nok en glæde paa min kone
det, naar det kommer slige bryllupspresenter.
Men saa faar vi begynde paa undervisningen da,» sa
han og var rent rørt i stemmen. Det vilde jo være stor
synd at sige fra til ham nu.
«Herr Lund sa mig igaar, at han ikke syntes, han
havde lov til at klage over klassen, og det er jo bra. Og
nu er det jo Cicero, hører jeg. Frem med bogen da,
gutter!» —
«Se, det er folk, som forslaar,» sa han fornøid, da timen
var til ende. «Leksen gik, saa det var en fornøielse at høre
paa. Det var flinke gutter.»
Det var tydeligt, at han stod og grubled paa noget
aparte. «Hør her,» sa han . pludselig, «kunde dere have
lyst til at aflægge mig .en liden visit i eftermiddag, saa
kunde min kone ogsaa faa takket dere. Vil dere det?
Saa kunde dere komme — lad mig se — kl. 4Vs og
drikke en kop kaffe og se paa mit nye hjem.»
Jo, nu var det hævet over enhver tvil: Han skulde
have det hele! Saadan er gutter. For en time siden var
vi opfyldt af tanken paa at gjøre Lund en fornøielse, og
nu — nu reiste hele klassen sig i fryd og giæde og takked
for indbydelsen med vort peneste buk.
Og saa var kandidaten glemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
