Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
clen hyggelige stemning og begyndte at hviske: «En skaal
for Lund, gutter!»
Vi vilde saa gjerne faa forklaret ham, hvordan det hang
sammen med appelsinerne og vor opførsel mod ham, og
frem traadte Kristensen, som var vor sedvanlige ordfører,
med glasset i haanden. Han slog paa sit glas med en af
fruens strikkepinder og begyndte:
«Mine damer og herrer!»
Adjunkten gjorde fortvilede tegn til sin frue, for at hun
skulde komme hen og stille sig ved siden af ham, nu da
skaalen for dem skulde udbringes; for det var han sikker
paa, at det var det, som skulde gjøres; hvor kunde han ane,
hvad vi førte i vort skjold? «Kom hid, kom hid!» hvisked
han, og endelig opfatted hun vinket og stilled sig ligesom
tilfældig ved hans side. Der stod de begge to, rustet til at
tage imod den skaal, som skulde udbringes for dem.
«Mine damer og herrer!
Ja, undskyld, at jeg siger «damer»; men siden
adjunkten — saa — he! ja, altsaa har vi kamerater snakket
sammen om dette og synes altsaa, vi bør sige fra.»
Det vilde være synd at negte, at adjunkten og frue saa
lidt forvirret ud.
«Ja, for altsaa har vi jo den meste skyld selv. Og hvis
— ja, vi kunde jo ikke for det, — ja, vi synes næsten, det
maatte være det greieste at dele halvt.»
«Hvad mener du, Kristensen?»
«Ja, for det var altsaa slet ikke til Dem,» sa Kristensen,
som hverken vidste ud eller ind; han havde styrtet sig i
talen paa lykke og fromme.
«Hvad var ikke til mig, gutten min?»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
