Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Over sofaen hang det et stort portræt, som forestilte
en kraftig bygget, midaldrende mand med et noget rødlett
ansigt. Det tiltrak sig sterkt hans opmerksomhed.
«Hvem er det?» spurte han og pegte med teskeen, som
han holdt i haanden, paa portrættet.
«Det er min far,» svarte gudmor. «Han var sjøkaptein
og en svært vidreist mand, kan du tro.»
Einar havde saa nær glemt at svelge den sidste draabe
koldskaal, som han just havde i munden, saa levende stod
atter Peters fortælling om prinsessen for ham.
«Havde han nogen eventyr paa sine reiser nogen
gang?» spurte han og stirred optaget paa portrættet.
«Ja, og det af alle slag. Han var blandt andet med i
krigen mod tyrkerne, da grækerne kjæmped for sin frihed.»
«Aa nei, hvor morsomt; er det virkelig sandt?»
«Ja, det kan du stole paa, det er. Ser du det arret der,
over det venstre øie? Det er merke efter en
tyrker-sabel, det.»
Einar var straks villig til at lytte til sandheden, ikke
blot af den mandhaftige sjøkapteins deltagelse i den græske
frihedskamp, men han tog ogsaa gudmors ord som en
be-kræftelse paa alt, hvad han havde hørt af Peter om
prinsessen og de «gule banditterne».
«Hvis du nu er mæt, saa skal jeg følge dig op
igjeste-værelset, hvor du skal ligge, saa du-kan faa pakke op dine
klær og gjøre det koseligt og hjemligt for dig,» sa gudmor,
la sit arbeide fra sig og reiste sig op.
Og glad blev Einar. Paa veien til «det gule kammer»
skulde lian jo faa se den merkværdige kisten. Men neppe
Aar de oppe trappen, før han med den ene haand greb et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
