Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjennem de lette, hvide gardiner og de blomstrende
eple-grener udenfor. Fuglene sang omkap, og alt var lys, lys
og glæde.
Og glad var ogsaa Einar. Da han havde faat gnid
søvnen af øinene, husked lian meget godt, hvor dum han
havde været kvelden før, da han havde skræmt sig selv.
«Hvad kommer det gamle skabilkenet mig ved?» tænkte
han, idet han hø i op af sengen og begyndte at vaske og
børste og kjæmme og stelle sig med en iver, som gjorde
ham al ære og fik ham til at kjende sig endnu modigere
end før.
Og saa skulde han da ned. Da han kom ud paa loftet,
saa han sig om med et overlegent smil. Ogsaa did havde
noget af morgensolens skjær fundet vei gjennem et lidet
tagvindu. Alt tog sig roligt og hverdagsligt ud. Endog den
kinesiske kisten saa helt uskyldig ud, skjønt den stod i
skyggen, og det var saa vidt, det faldt en enkelt solstraale
lien paa den.
For rigtig at overbevise sig selv om, hvor fuldstændig
han havde overvundet sin frvgt, sa han, vendt mod kisten:
«Tror du kanske, jeg er ræd dig?» Og i det samme slog
han med sin knyttede næve i kistelaaget, netop der, hvor
han mente, prinsessens hoved maatte ligge.
Men hvad liændte? Inde fra kisten kom en raslende
lyd, som om nogen havde rørt paa sig, og desuden en
svag piben.
Hvad hjalp det nu, at solen skinte, og fuglerfe sang?
Slagen af skræk vilde Einar styrte tilbage ind paa sit
værelse, men han snubled over den høie terskel og faldt, og
i samme øieblik satte han i et voldsomt hyl, som fik hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
