Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vi skjønte meget vel, at for at faa saa dybe furer
maatte man have sagt aa nei, aa nei! mange ganger «paa
kammerset»; vi forstod den blindes lidelser og beundred
det heltemod, han bar dem med.
Han kunde komme ind om morgenen efter en søvnløs
nat og gaa nogen minuter frem og tilbage paa den lille
plads mellem katederet og den første skolebænk, —
kroppen luted, og stokken hugg i gulvet. Men saa løfted han
hovedet med et kast, saa myrdunene fløi. «Naa da,
gutter!» ropte han, — og snart havde han ganske glemt sig
selv for os.
Vi vidste, at «Manen» var kjendt udenfor skolen, i
byen, ja i hele landet. Han stod i «Merkelige nordmænd»,
og han havde været paa stortinget mangfoldige ganger.
Han var en af byens, ja en af landets bedste mænd. Han
var ikke blot vor rektor; han var en, som det var en ære
at have til høvding.
Naar den gamle blinde mand kom stavrende paa gaden
i sin lave kvæker-hat og brandbøttorne, fløi vore luer af
med militær honnør. Naar det havde været
«borgermid-dag», og byens borgere fulgte rektoren hjem med musik
en sommernat og slog kreds og tog farvel, mens en af deres
bedste sangere sang en tysk serenade: «Gute Nacht», saa
stod der mangen en latinskolegut i ærbødig afstand og
lvtted bag borgerringen, som dan ned æresvagt om skolen
i den lyse nat.
Men mest af alt vil gutterne fra den tid huske en
vintermorgen i desember.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
