Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frimann.
havde en regneleerer, som hedte Frimann. Han vai*
feelt streng og faslt flink, og jeg regned neesten altid gal t. Da
slog han mig med spanskröret over fingertuppene eller satte
mig op borte ved veeggen, og i de oprakte hsender maatte jeg
holde tavlen med den gale facit. Slig kunde jeg blive staaende
hele regnetimen, og hvis de treette barnearmer vilde til at synke
eller skubbe sig bort paa ansigtet for at skyve en taare veek,
saa fik de straks et rap, saa de spratt op igjen. En eftermiddag
jeg kom hjem fra en slig regnetime, vilde jeg ikke rore
roge-laks-strimmelen, som Anne Serinne havde gjemt til mig. Anne
Serinne var vor tjenestpige, vor ven, et kjoerligt forsyn baade
for de store og for de smaa, en, som selv havde havt sorg, og
som derfor vilde, at andre ikke skulde have det. Anne Serinne
var svsert smaataerende og gjemte allid bort det bedste af
maden sin til os gutterne. Vi var sultne beständig. Men da
jeg nu lod strimmelen staa for ferste gang i mit liv, spurte
Anne Serinne, om jeg var syg. Jeg svarte, at det var Frimann,
som leerte paa mig, og saa fortalte jeg om alle regnestykkerne
og alle ubarmhjertighederne hans. I det samme slak mor
hovedet ind i kjokkenet. «IIer er bud fra kommandoren, Anne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
