Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Sjelens Opvcrkkelse til allehaande Andagter i allehaande Tilfcrlde.
Det indeholder 20 Sange med 16 Hjertesuk. I den Tilstrift" til
Dronningen, Charlotta Amalia, hvormed denne anden Part er led
saget, priser han hende for den Kjcrrlighed, hun har lagt til det
danske Sprog, at hun har vcennet sig til at tale med vort Land,
ftrend hun tog Kronen i vort Land. Udi denne Lyst — siger han
videre — som Eders Majestcet haver til at elske vort Sprog, ser jeg,
at Eders Majestcet paa en fcer heroisk og Heltemaade gM mange as
dennem skamrpde, der haver, maaske i 30 Aar, cedt Fcedrenelandets
Bwd i Hans Majestcets Tjeneste, og har dog ikke vildet lcere 30
danske Ord. Enten det nu er vort gode gamle danske Svrogs
Skjebne, at det stal agtes haant om af dem, som vi agter HM om,
eller og de indbilder sig, fordi de ikke vil forståa det, at det er et
Vadmels-Sprog, og derfor gid ei taget det paa deres Silketunger,
det lader jeg staa ved sit Vcerd denne Gang." Som den fMste
Part blev ogfaa den anden modtaget med Glcrde og Begeistring.
Biskop Vagger kalder i Approbationsn dets Forfatter vor Asaph",
og tilstaar, at han er bleven faa beoceget ved Gjennemlcesningen af
af dette hellige Digterverk, at det er hans Dnske, at han for
Fremtiden kun maatte lcese (faadanne) Vers. Og de gjentagne Op
lag af Skriftet vife, at han ikke stod ene med sin Dom.
Kristian V, som havde Landets Lovbog og Kirkens Ritual
under Arbeide, tcenkte ogsaa paa at forordne Udarbeidelfen af en ny
Kirke-Salmebog, der kunde trcede istedetfor den siden 1569 alminde
lig brugte Hans Thomiss^ns Salmebog. Denne Bog —
jeg lader Kingos Biograf A. C. L. Heiberg tale — som indtil
Midten af det 1 7de Aarhundrede ofte var optrykt med übetydelige
Forandringer, aflMes fra denne Tid af en stor Mcengde forskjellige
Salmefamlinger, hvilke iscrr de københavnske Boghandlere I.
Moltke, Kr. Cassuben, Kr. GeertsFn og Dan. Paulli
efterhaanden udgav. Disse Samlinger indeholdt vistnok ogfaa H.
ThomissFns Salmebog, men i Forbindelse med saa meget andet,
laant fra forskjellige AndagtsbFger og WdeslM Oversettelser, at
den oprindelige Salmebog i Almindelighed udgjorde den mindste
Del. Det var derfor en stadig Klage i den sidste Halvdel af Aar
hundredet, at hver Kirke, ja ncesten hver Kirkegjcenger havde en for
skjellig Salmebog, og at Trykke-Vildelserne" i disse Salmeboger
var faa store og hyppige, at de gode gamle Salmer neppe kunde
tjendes igjen. Menighederne havde imidlertid ved de mange Sam
linger gjort Bekjendtskab med mange baade gamle og nye Salmer,
som de havde Lyst til at synge, men heri var den endnu gjceldende
Gradual (N. lespersMs af 1573), der gav Degnene Anvisning
faavel til Melodier som til de faste Salmer, der hver SMdag skulde
synges, til Hinder. At Lengselen ester at faa nye Salmer til
kirkeligt Brug maatte verre vakt, efter at flere, som Bording,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
