Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Brunsmand og Dorothea Engelbretsdatter havde skrevet
saadanne, men iser Kingo havde udgivet sit Sjungekor, er let
begribeligt, men ogsaa esthetiste Grunde bestemte mange til at Mste
en Forandring, idet de stMe sig paa de haarde Vers og Rim i de
gamle Sanae og mente, at da Digtekunsten mere end tilforn var
uddyrket i disse Lande, maatte den nye Art anvendes til at forbedre
de gamle Viser. Der var saaledes flere Grunde, som samvirkede
til at gjore Trangen til en ny Salmebog ftlelig, faa at det er
meget forklarligt, at Kongen just paa dette Vuntt maatte Mste en
Forandring og den deraf følgende Eensformighed bragt tilveie. Og
Kongens Tanker vendte sig da til Sjungekorets Forfatter som den,
der ene skulde fuldbringe dette Arbeide; thi han stod dengang paa
Holdepunktet af sin Navnkundighed som Digter Ved et kongelig!
Reskript af 27de Marts 1683 sik Kingo Befaling til snarest
muligt at sammenskrive og indrette en ret Salmebog af de gamle
sedvanlige og bedste Kirkesange og sine egne Salmer, saa at der
fremtidigen kunde håves et Drre Udvalg. Det blev ham tillige
paalagt at lade Salmerne Nl den sedvanlige SMoags-Messe ftr
Prediken «forandrede, uden hvor det ved et Ord her eller der kunde
qjsres fornødent, og fremfor alt ikke at forandre Meningen i
Luthers Salmer. Med Hensyn til den nye Salmebogs Indret
ning, da skulde hver Sundag have sine bestemte
Salmer, ikke altfor lange og ester de bedste og scedvanligste
Kirkemelodier. Naar den udarbeidede Salmebog var gjennemseet og
samtykt, maatte Kingo lade den trykke paa sit Forlag og have
Eneret til dens Salg for en billig Pris il5
Aar , hvorhos det
skulde paalcegges hver Kirke og Skole at Wbe et Exemplar, vK
Brugen af enhver anden Salmebog forbydes."
Kingo tog strax fat paa dette Salmeboasarbeide , men der
hengik 6 Aar, inden den ftrste Halvdel, den saakaldte Vinterpart
<fra Advent til Paaske) vleo ferdig fra Trykkeriet. I Januar 1690
udgik en Forordning om den nye Salmebog, i hvilken kundgjordetz,
at den fra Iste AdventssMdag samme Aar "skulde indfpres til Kirke
brug overalt i Rigerne. Men ikke fuldt en Maaned efter blev Venne
Forordning tilbagekaldt til Kingos Sorg og Skade. Den allerede
godkjendte Bog fandt man nu saa übrugbar, at Provsten i Ros
iilde, Spren lonaZsFn, endog sik Befaling 1691 at udarbeide
en anden Salmebog. Efter 2 Aars Forlsb havde denne sit Udkast,
hvori ikke en eneste af Kingos Salmer var optaget,
ferdigt ; men han sik det indsendte Haandstrift tilbage med Anmod
ning om at foretage endel Forandringer, c^z da dette var gjort,
indsendtes det paany 1695 uden dog da eller senere at opnaa
kongelig Approbation.
Regjeringens Fremferd mod Kingo var unegtelig haard og
hensynslM. Han havde ikke alene anvendt megen Tid og Flid paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
