Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Kingos Vinterpart fandtes 136 af Kingo, og han under Kom«
missionens Forhandlinger var vedblevet at indsende nye Salmer,
maa han vcere blevet overrasket paa en lidet glcedelig Maade ved
at erfare, at saa mange af hans Salmer var udstMe, og derblandt
flere, fom det maa forekomme os übegribeligt , at de kunde vrage.^)
Men det er med megen Sandhed bleoet bemcerket (af Brandt og
Helveg, Den danste Psalmedigtning , 11, S. XI.I), at man ikke
kan ncere Tvil om, at Folket var langt bedre tjent med en faadan
Salmebog end med den, Kingos Vinterpart bebudebe. Den barokke
Blanding af HKHed og Plathed, som udmcerker denne, var und
gaaet, og skulde der ske et Offer, og et faadant krcevede ialtfald
Bogens Omfang, maatte det heller gjcelde de nye Salmer, der ikke
var vrMde, end de gamle, der var befundne gode. Ogfaa var
hans Vinterpart belemret med meget Vraggods af nyere Forfattere,
medens den savnede mange smukke gamle Salmer. Det var paa
en Maade Gjengjceldelsens Ret, der nu gik over den store Digter,
og Menigheden, der dog beholdt saa mange og deriblandt hans
ypperste Salmer, havde Vindingen."
Kingo skulde til Vederlag for sine store Udgifter have Eneret
paa i 10 Aar at lade trykke og scelge Salmebogen. Den udgik fra
hans Trykkeri 1699 og ved Reskript af 21de Juli samme Aar blev
den befalet indftrt i alle Kirker Iste SMdag i Advent, en Termin,
som siden for enkelte Steder blev forlcrnget til SMdag efter Jul
eller 31te December 1699.
Med Tilendebringelsen af Salmebogsarbeidet var den vcesent
ligste Del af Kingos Livsgjerning afsluttet. Hans Aftenstund
ncermede sig. I sine 2 sidste Leveaar var han jcevnlig syg og led
af Rosen og iscer af Stensmerter. Udover Sommeren 1703 tog
hans Krcefter mere og mere af; men hans Sjel var stoerk og fri
modig, fuld af Tro og Taalmod. Han klagede sjelden. Spurgte
man ham, hvorledes han befandt sig, svarede han stedse: Alt vel.
Dg naar han blev erindret om Sygdommens Heftighed og Dødens
Bitterhed, sagde han, at han led dog ikke saa meget; det kunde dog
ikke gaa af uden Smerte og Strid, ftrend de to kjoere Venner,
Sjel og Legeme, kunde skilles ad, hvilket hver retsindig Jesu Difcipel
og god Stridsmand taalmodigen ved Guds Naade burde lide. Med
Taksigelfe til Gud, som styrkede ham til Taalmodighed, holdt han
sig forvisset om, at han ogsaa vilde holde ham fast indtil Enden.
Om det Jordiske bekymrede han sig slet ikke. Da han mcerkede, at
Dpden ncermede sig, tog han den kjærligste Afsked med sin Hustru,
der ikke veg fra hans Seng, takkede hende for al hendes Huldskab
’) Til Ex.: „£> 3efu, paa bin Alterfod", Mm Sol, min Lyst, min
Glcrde", 3eg løfter Sjel og Ssie op" og Hoor liftigt er det dog
at aaa".
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
