Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Sprog, med tungsindig glpdende Begeistring, ikke for at lade Helte
fiyggerne gaa over Skuepladsen til srkeslps Forlystelse, men for at
ryste Døgnets kraftløse Slcegt ved at vise den Fortidens Storhed.«
Medens han syslede med Historie og Mythologie, var hans
Sind mere og mere blevet hendraget til den historiske Kristendom og hans
Modscetningsforhold til Rationalismen blevet ham alt klarere. Havde
han, som han selv siger, i sin Ungdom drMt sig kun voxen for at
kunne verre B alles Vaabendrager , saa var nu den Tid kommen,
da han skulde opiage Bal les Kamp og fMe den videre. I sin be
rMte Demis-Prcediken 1810 over det SpMgsmaal: Hvi er Herrens
Ord forsvundet af hans Hus? reiser han en bitter Klage over, at
Mennesketanker og Menneskebud nu ere satte istedetfor oet ene salig
gjørende Evangelium. Da han lod denne Prcediken udkomme i Tryk
ken, vakte den en overordentlig Opsigt. 6af Københavns Prester
fplte sig altfor meget trufne og indgav Klage, der havde til Mge,
at Gr. blev indkaldt for Universitetets Konsistorium og tildelt en
Irettesettelse. Ved denne Prcediken og dens Felger blev han fM
endnu dybere md i Kristendommen, og han br^d nu ganske med den
fchellingste Filosofi. I en liden Digtsamling, Nyaarsnat 1811",
udtalte han, hvad der var foregaaet i ham, hvorledes han fMst nu
haode lcert at sondre Digtning og filosofisk Granskning ud fra det
Religiøse og var naaet til dettes kristelige Grund i en levende, per
sonlig Kristustroi).
Den aandelige Gjering, hoori han havde oceret, havde angrebet
ham saa stcerkt, at han meget nervesvcekket maatte ty ud til sin Fa
ders Prestegaard, hvor han ved Biskop Balles Hjcelp med NFd og
neppe blev perfonel Kapellan 181!. I den fplgende Tid tog han
levende Del i Roskilde Landemodes Forhandlinger og blandede sig
ikke sjelden i Behandlingen af de kirkelige SpMgsmaal; men iscer
syslede han med Verdenshistorien og udgav 1812 Kort Begreb af
Verdens KrMike", et Skrift, der tiltrak sig megen Opmwrksomhed
ved dets dristige Domme over Begivenheder og Personer og frem
kaldte en heftig Pennefeide med hans tidligere Venner Molbech og
H. C. Dr st ed. Paa Molbechs Angreb svarede han i KrMik
ens Gjenmoele" (1813) og mod P r st ed skrev han Imod den
lille Anklager H. C. Brsted, med Bevis for, at Schellings
Filosofi er ukristelig, ugudelig og lFgnagtig" (1815).
!) I Dediklltionen til Nyaarsnat" siger han:
Hnat» er Klsgt og hvad er alt paa Jord
Mod det rene klare Guddomsord!
Derfor skal min Sang nu ene tone
Til hans Pris, som steg fra Himlen ned,
Som os vilde med vor Gud fcrsone,
Sljcrnte os en salig Evighed.
Kvcrdlinger, S. 184.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
