Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Denne AnsMning blev afslaaet, og Gr. prcrdikeds nu for en For
samling, som en Tid lang havde samlet fig i Lind bergs Hus. Lo
kalet blev snart for trangt, og ester mange Forhandlinger fik Gr.
omsider af Biskopen Tilladelse til at holde Aftensangstjeneste i Fre
deriks-Kirken paa Kristianshavn, hvorimod det blev ham forment at
udfFre de Mrige prestelige Forretninger. I denne Stilling stod han
til 1839 , da han atter traadte i Statskirkens Tjeneste som Prest
ved Vartou Hospital.
Foruden et Stridsskrift mod Stiftsprovst Clausen om Daabs
pagten (1832) udgav i 1834 Den danske Kirke upartisk betragtet",
hvori han, da Rationalisterne ikke vilde vige fra sine Lcerestole, fore
slog at legalisere det bestaaende Forhold ved at fritage Presterne for
at bindes til nogen anden Loerenorm end den hellige Skrift, faale
des som hver enkelt opfattede den, men at til Gjengjoeld Sogne
baandet maatte blive lsst, saa hvert Menighedslem kunde lade sig
betjene af den Prest, det selv maatte Mste. .
Under disse uafbrudt fortsatte kirkelige Kampe tabte Gr. ikke
Mythologien og Historien af Syne. 1832 udkom «Nordens My
thologi og Smdbilledsprog", og 1833—36 .Haandbog i Verdens
historien".
Et andet betydningsfuldt Vcerk udgav han 1837—41: Sang
Voerk til den danske Kirke", en Samling af de Salmer, som han
tidligere, ligefra 1809, i forskjellige Skrifter havde udgivet, tillige
med en stKre Del, som ftrst nu kom for Lyset. Som Medlem af
KjMenhavns geistlige Konvents Salmekommission var han i 1845
Medudgiver af Kirke-Pfalmer, udgivne til PrMe", og senere ud
kom hans Festfalmer", der har oplevet flere, altid med nye Salmer
forMede, Oplag.
Sommeren 1843 gjorde han atter en Reise til England, for at
lcere dette Lands religi/sse Bevcegelfe at kjende. Senere droges han
ind i sit Fedrelands politiske Kampe, idet han i 1848 var Medlem
af den grundlovgivende Rigsforsamling og siden i en lcengere Aar
rcekke oppositionelt Medlem af Folkethinget. 1866 valgtes han som
Landsthingsmand for Veile.
Paa Skolen har Gr. Fvet stor Indflydelse, idet han kjcem
pede for Oprettelsen af folkelige HMkoler, hvor der skulde gives en
rent national Dannelse i Modfoetning til den ester hans Mening
unaturlige og Folkelivet forkvaklende lcerde Dannelse.
Størst har dog naturligvis hans Indflydelse vceret paa Kirke
livets Vcrkkelse og Udvikling, og det ikke blot hos den Del af Kirke
folket, der har hyldet hans eiendommelige kirkelige Anskuelse, men
ogsaa hos dem, som i denne Henseende ikke have kunnet ftlg? ham
eller endog ere optraadte som Anskuelfens afgjorte Modstandere.
Hans utrcrttelige Kamp mod Rationalismen, hans Arbeide i Tale og
Sang for at aabne Syn og Hjerte for det objektive i Kristendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
