Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
men af Hensyn til det Besvcer, som han ved at fortscette sine
Studeringer vilde volde sine Forcrldre, forlod han, da han var 14
Aar gammel, Gymnasiet og tog til sin Faders Verksted for at lcere
Snedkerhaandverket. Men han kom til at erfare, at Guds Veie ere
ikke vore Veie, og at hans Tanker ikke ere vore Tanker. Da han
engang i Forening med sin Broder skulde boere et fcerdiggjort Arbeide
til Slottet, forvred han sin Fod, saa han i flere Maaneder hverken
kunde arbeide eller gaa. I denne vaatvungne Hviletid tog han sine
Skoleboger frem og fandt megen Fornyelse i at opsriske sine Kund
staber. Da saa Lcegen erklcerede, at han ikke mere duede til Snedker
haandverket, besluttede han, efter sine Forceldres og Lcereres Raad,
atter at tåge fat paa sine Studier. Med forbausende Flid indhentede
han snart det forftmte, saa han allerede 1712 kunde gaa til Univer
sitetet. Paa Grund af medftdt Hceshed, der gjorde det besvcerligt
’or ham at tale, var det ncermest hans Agt at studere Loegeviden
taben; men da man forestillede ham, at Kirken trcrnger ikke blot til
Predikanter, men ogsaa til Lcrrere, tog han for Alvor fat paa det
theologiske Studium under Breithaupts. Franckes, Paul
Anton s m. fl.’s Veiledning.
Fra Halle drog han til lena og begyndte her 1720 at holde
Forelesninger, ligesom han ogsaa af og til prcedikede, og saavel i
HAesalen som i Kirken samlede han et meget betydeligt Antal Til
hørere om sig. I Aaret 1723 vendte han tilbage til Halle, hvor
han fMst blev Adjunkt, siden (1726) extraordincer Professor og efter
A. H. Franckes D^d (1727) dennes Eftermand som ordentlig
Professor.
1731 modtog han en dobbelt Kaldelfe, ftrst fra Hefsen-Darm
stadt til at vcere ftrste theologiske Professor og Superintendent i
Gichen, dernoest fra Danmark til at vcere tydsk Hofprcedikant og
Professor ved Kjpbenhavns Universitet. Han gik til Giesien. Her
fandt han andre Forholde end dem, han havde virket under i Halle.
Her vidste man lidet om den levende Kristendoms Alvor, og hans
Virksomhed vaadrog ham Svot og Modsigelse. Det blev ham en
daglig Hjertesorg, at det Ord, han forkyndte, ikke syntes at ville boere
Frugt; men desuagtet vedblev han dog at arbeide med utrcettelig
Troskab.
En voldsom Feber lagde ham 1735 paa Sygeleiet. Han
anede, at hans Time var kommen, og det var hans stadige BM til
Gud, at han maatte faa beholde fuld Sans og Samling til det
sidste. Den 19de April blev hans DMdag. leg holder mig til
min Jesus og er beredt til at gaa til ham", var hans sidste Ord.
Delitzsch siger om ham, at han dpde af Sorg over sin Hjord.
Han var to Gange gift, fyrste Gang med en Datter af Pro
fessor I. Lange og anden Gang med en Prestedatter, Elisabet
Buttner.
Hans Salmer, som i all udgjM 165, udmcerke sig ved Dybde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
