- Project Runeberg -  Norsk Salmehistorie / Første bind /
147

[MARC] Author: Johannes Nilsson Skaar
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

147
Prest i Nabosognet Ballum, den anden. Broder Brorson,
Faderens Eftermand i Randrup og der Fader til Hans Adolf
og hans 2 celdre Brødre, Nils og Broder. De blev tidlig fader
t/sfe. Hans Adolf var kun 10 Aar, da deres Fader faldt fta
dem (27de Marts 1704) og efterlod dem og deres Moder i trange
Kaar. Men han havde ftr sin Dch trMet sig med Kingos Ord:
For mine BM og Sced
Om jeg vil fMge,
Om jeg hver Time grced.
Og vilde sMge:
Hvor skulde de sit Br^d og Lykke tåge?
Gud lever jo endnu!
Han kommer dem ihu.
De stal ei klage.
Og denne hans Tillid blev ilke befljcmnmet. Kort ftrend Brorson
djsde, havde han taget en theologisk Kandidat, Ole lonassen
Hol bek til Lcerer for sine 3 SMner. Denne blev af Stedets
Patron, Hans Adolf Buchwald, kaldet til Eftermand i Ran
drup, og da han Aaret efter cegtede Brorfons Enke, Katrine
Marg re te Kl au sen, tog han sig med desto Drre Omhu af sine
3 unge StedsMner, indtil de 1709 blev fatte i Ribes Latinskole.
1712 blev Hans Adolf Student, tog Aaret efter oxamsu
VkiiosoMoum og ftuderede nu ikke blot Theologi, men lagde sig
ogfaa efter Filologi, Filosofi og Historie. Men han anstrengte sig
saa stcerkt ved Studeringer, at hans Helbred tog Skade, saa han
en hel Vinter laa syg og nMes 1717 til at reise hjem, fM han
havde taget theologisk Embedsexamen. Her opholdt han sig fMst
nogen Tid hos sin Broder Nils, som var bleven Prest i Vevsted;
siden hos Foreldrene i Randrup, hvor han hjalp sin Stedfader i
hans Embede, indtil han endelig famme Aar blev Huslcerer hos
Amtsforvalter Klaus en i Lygumkloster. Opholdet i denne Familie
blev i flere Henseender af Betydning for ham. Fra sine Forceldre
og navnlig sin fromme, maaske lidt tungsindige Moder havde han i
Hjemmet modtaget et dybt religiøst Indtryk, og alt tidligt var han
blevet paavirket af den aandelige Opvcrkkelse, som ifcer var udgaaet
fra Halle; men det var dog ftrst under hans stille Beskjeftigelse
som Lcerer, at denne Aandsretning iscer fik Leilighed til at udvikle
sig. Denne Eensomhed, siger Pontoppidan, sshte han at an
vende paa en inderligere Omgang og ncermere Bekjendtskab med
Gud i Kristo, i hvilken Aandens Skole han under mange Prøvelser
erfarede Guds Troskab, ja ret smagte og saa, hvor kjcerlig Herren
er mod alle dem, som haabe paa ham." Og at denne Opvcrkkelse
ikke var nogen ftygtig RMelse, men inderligt gjennemtrcengte hele
hans Liv, derom ere hans aandelige Sange det utvetydigste Vidnes
byrd. I Lygumkloster blev han ogsaa tjendt med sin tilkommende
Hustru, Klaufens Datter, Katrine Steenbeck, som han cegtede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:16:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nsalmehist/1/0149.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free