- Project Runeberg -  Norsk Salmehistorie / Første bind /
149

[MARC] Author: Johannes Nilsson Skaar
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149
I sin nye Virksomhed arbeidede han med ufortrøden Iver
lige til sin Dsd. Straks efter sin EmbedZtiltrcedelse blev han ind
viklet i en Strid, som har givet Anledning til mindre gunstige
Domme om ham. Br. havde nemlig i 1742 ladet udgaa en
Skrivelse til Stiftets Prest eskab, hvori han formaner dem ti! at
katekisere og tilholder dem at betjene sig af Pontoppidans4 Aar
i Forveien autoriserede Forklaring. Hertil knyttede han den Op
fordring, at dersom nogen vcegrede sig ved at benytte den, skulde
han skriftlig for Biskopen angive Grunden dertil. 2 Prester,
Brpdrene Nils ogManasse Tpxen, fulgte Opfordringen og frem
satte sine Betcenkeligheder. Disse gik fornemmelig ud vaa, at Lceren
om SaliggjMelsens Orden i Pontoppidans Forklaring var for
virret, naar det hedte, at kun den Tro, der ytrer sig i et opvakt
gudeligt Liv, er retfoerdiggjMende, i Modfcrtning til den rette Lcere,
at Livet er Frugten af den retfcerdiggMende Tro. Da Brorson
selv havde opfordret til at fremkomme med disse Betcenkeligheder,
vilde han ikke straks stMe sig til Bogens Autorisation , men spgte
ftrst at gjendrive Presten Nils T/sxen, i hvilken Anledning han
vexlede adskillige Breve med ham. Da dette ikke vilde lykkes/)
indstillede han Sagen for Kirkekollegiet, og den endte med, at Nils
TBxen blev afsat for sin Ulydighed.
Det var uden Tvil denne Sag, der bragte Biskop Hersleb
til at fcelde den Dom over Brorson, at han var en god, men
eenfoldig og ved Svaghed og Hypokondri fast uduelig Mand". For
at paavise det uretfcerdige i denne Dom, har en af B ror fon s
Eftermcend, Biskop Daugaard, gjort Brorsons Gmbedsftrelse
til Gjenstand for grundig Nnderftgelse. Det Resulat, hvortil han
er kommen, er, at Brorson har vceret en ligesaa retsindig, mdkjcer
og dygtig Biskop, som han var en ypperlig Digter. De Embeds
breve, Brorson har efterladt sig, vise os ham, siger Daugaard,
ei alene som en mild, sagtmodig og ret kristeligsindet Mand og en
saare samvittighedsfuld Embedsmand, men ogsaa som en Mand, der
i enhver Henseende var sit Embede voxen, der besad den for en
kristen Biskop n/sdvendige Kundskab, Indsigt og SWnsomhed og
derhos en fast og bestemt Karakter, saa han ei af nogen Mennefke
frngt eller Personsanseelse lod sig afholde fra at gjsre hvad Pligten
krcevede, hvilket han iscer viste ved den Strenghet», hvormed han
gjorde alt hrad der stod til ham for at holde uvcerdige og umodne
Kandidater borte fra det geistlige Gmbede og for at fjerne forargeligt
levende Prester og Kirkebetjente derfra. Saadan Fcerd venter man
ikke af den Embedsmand, der fortjener at kaldes eenfoldig og uduelig
til sit Embede, hvad enten man nu ncevner Mangel paa de til
2) Hersleb udtiytter fig herom faaledes: Bijkopen mdlader sig med
Presten i Disput. men kommer tilkort."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:16:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nsalmehist/1/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free