Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Jesus, efter hvem hun saa hjertelig lcengedes? O havde vi alle det
saa godt som hun, da blev vor Mund fuld af Latter og vor Tunge
fuld af Lovsang. Istedetfor Verden ser hun Himmelen; istedetfor
Menneskene den treenige Gud."
Ikke mange Uger efter blev hun selv tilligemed hendes to yngre
Søstre angrebet af den samme Sygdom, der endte baade hendes og
den ene af hendes SMres Liv. Saafnart hun sik Mceslingerne, gik
hun med dette Ord til Sengs: Her lcrgger jeg mig ned i Jesu
Navn; han gjM med mig som det er hans alene gode Vilje." Da
Sngdommen tiltog, sagde hun, at hun haabede, at hendes Herre
Jesus vilde gjpre med hende, som med hendes Spster, og tåge hende
hjem til Himmerige, saa hun kunde naa sin inderlige Lcengsels Maal.
Ingen maatte noere noget andet Haab, for hun var vis i sin Sag.
Da hun blev mindet om, at hun ikke maatte bedrive Sine med
saadanne Ytringer, svarede hun: Dem, som elske Gud, maa ogsaa
det bitre vcere scht. " Hun modtog den hellige Nadverd med hjertelig
Andagt og gjentog derpaa oftere: Gud lade det nu blive til Liv
eller til DB; min Vilje er min Jesu Vilje; jeg er Guds Barn.
Intet, intet skal stille mig fra Guds Kjcerlighed, forn er i Kristo
lefu. Gud har gjort mig falig nu i Nadverden og ogsaa ftr i min
Daab." Gud vcere lovet," ytrede hun senere, at jeg, opdraget i
den rette, sande kristelige, lutherske Religion, ikke tviler, men
sikkert, sikkert Hr tro, at jeg formedelst Jesu Blod er den evige
Saligheds Arving og kan i det Bieblik, mit Legeme og Sjel skilles
ad, komme til min Gud i Himmelen." Den sidste Nat, hun levede,
laa hun i uafbrudt BM og fang, da Morgenen kom, flere Salmer.
Derpaa bad hun: Herre Gud Fader, hvad du har skabt, Herre
Guds SM, hvad Du har gjenlM, Herre Gud Helligaand. hvad du
har helliggjort, det befaler jeg i dine guddommelige Hoender. Min
Jesus, du vil ikke forlade mig. Skulde min Fader slippe mig?
Det ster aldrig. Drag mig efter dig.
Vcer du min Skiold og Bue,
naar jeg min Afsted ta’r,
lad mig dit Aasyn skue,
som det paa Korset var!
Jeg derved Seier vinder,
i Troen, forn sig bFr,
dig til mit Hjerte binder:
vel den, saaledes disr!"
Derpaa tog hun med bevcegelige Ord Afsted med sin Omgivelse
og sukkede siden : Ak, hvor stor Glcede er der ikke hisset ! o var
jeg dog der, var jeg dog der! Kjcereste Skat! hos dig! hos dig!
Eja, var vi der! Saa har Gud elstet Verden o. f. v. Fader, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
