Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Hosianna, Herder oc Wre
Skal denne vor Konning verre.
7. Umyndige Wrn oc Smaa
Skulle gi^re ligesaa,
Den gandste heele Skare
Skal stunge foruden al Fare :
Hosianna, Hceder oc Wre
Skal denne vor Konning v«ere!
Den Danske Psalmedigtning, I, Nr. 384, ester A. R. Gryderups
Psalmebog 1632.
I Mdrag til en Dansk Psalmehistorie" ytrer Brandt og
Helveg: Fryd dig, du Christi Brud", som vi have meddelt
ester en Salmebog, hvis celdste Udgave er fra 1619, kalder ArFbo
allerede 1611 (i sin Relation" i Vers om Kristian den 4des
Seier over Svensken) en gammel Salme, og gammel kaldte man
dengang endnu ikke, hvad der stod i den nye Salmebog, saa vi vises
op til en Tid oeldre end de gjcengse Kirke-Salmer, og sinde tillige,
at baade Form og Tone synes at passe bedre til en saadan end til
den bevcegede Reformationstid (Den Danske Psalmedigtning, 11,
S. IV). Med denne Udtalelse for Die sinder Rudelbach, at
Salmen ganske vist hsrer til Middelalderens Salme-Forraad (Om
Psalme-Literaturen, S. 249). Ganste vist" er dog neppe det rette
Ord. Det er vist, at Arrebo kalder den en gammel Salme; men
han har vel ligesaa lidt som vi kjendt dens Forfatter, og antager maaske,
at den er gammel, fordi han fra sin tidligste Barndom kan have
HM den blive sunget. Anderledes er det med de indre Kjendetegn;
men, alt vel overveiet, turde Form og Tone ncermest henvise den til
den Sthen’ske Sangertid, hvori Folkevisen gav Kirkesalmen saavel
et indre som et ydre Prceg. Hvis den skulde skrive sig fra Middel
alderen, vilde det vcere forunderlig!, at H. Tho missen, som dog
viser, at han har baaret Kjoerlighed til Middelalderens danske Sang,
ikke skulde have kjendt en saa yndig Adventssalme som denne, der
dog, om den var fra gammel Tid, ikke let kunde gaa af Minde,
men maatte kjendes og synges af mange.
En anden Synsmaade ftger Beckman at gjsre gjceldende.
Salmen, mener han, maa indtil videre vcere at anse for svensk, som
Dansken har tilegnet sig ved Oversettelse (Swenst Psalmhistoria,
S. 155). Han har nemlig sundet den i en haandskreven Samling,
som antages at vcere fra Tiden omkring 1600. Da nu Salmen
ikke omtales i Danmark ftr 1611, slutter han deraf, at den er
svensk, idet han tillige peger vaa, at Beskaffenheden af den svenske
Fore, her, som oftere i aldre Dansi, i Betydningen Frygt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
