Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Telt hjemler den en hMere Alder end den danske. Den fMst anftrte
Grund er i dette Tilfoelde intetsigende, og bortsett fra de Skrsbelig
heder, som maa ftres paa en ukyndig Afstrivers Regning, synes den
svenske Text snarere at voere en Oversettelse af den danske end om
vendt. Det Indtryk faar man t. Ex. af V. 6: Strijgh quistar
va hanz wegh, Och spar thin kleden ey", hvor Rimet i den danske
er gaaet tabt; ligesaa af V. 7: Thett ganska folk thillhopa",
Skolla hogt fiunga och ropa", hvilket man efter den Tids Over
scettelsesmaade vilde have gjengivet paa Dansk saaledes: Det
ganske Folk tilhobe Skal fjunge hpit og raabe"; men her har man
det cegte gammeldanfie: Den ganske hele Skare Skal sjunge
foruden al Fare." V. 2 En Rszinna honom Bar" tyder
hen paa en Overscrtters Reflerion, medens den danske Text beerer
Prcrg af Umiddelbarhed. Og V. 6: Beken honom wppenbarligh,
Thij werden hon ar farligh", er Toner, som ellers ere aldeles frem
mede for denne Salme, hvori Glceden over Mpdet med ,Mrens
Konning" tolkes fra ftrst til sidst. Det eneste, som maaske kan
synes at stMe Beckmans Mening, er den svenste Form, som
Ordet Pral" har faaet (Praal). Men da Ordet er af tydsk Op
rindelse, er det muligt, at aa kun stal betegne et langt a, og at
det faaledes blot for Viet, ikke for Aret, er svensk.
Hvad enten nu Salmen er fra Tiden fM eller efter Refor
mationen, af fvenst eller dansk Oprindelse, saa har den i den
lutherske danst-norste Kirke voeret meget afholdt. Med den begyndte
vore Fcedre sit Kirkeaar, lcenge f^r den optoges i Kingos Salme
bog. Beckman meddeler, at han har fundet den innskrevet i N.
lespersFns Gradual, tilhørende Torekovs Kirke i Skaane ogbrugt
mellem Aarene 1620—1659. Og iet Exemplar af H. Thomis
fFns Salmebog fta 1569, som ligger for mig, er den ligeledes
indskrevet (ved Siden af leg vil mig Herren love") med en meget
gammeldags Haandstrift, dog faa, at kun Begyndelsen af hvert Vers
er anftrt til Vink om, hvorledes Versene, som Klokker og Menighed
sagtens har kunnet udmad, ftlge paa hinanden.
I Kingos Salmebog blev den optaget med ftlgende Wn
dringer: .V. 3,2.3: Som dog en Herre var. Endog hans Pral
siuntes ringe. V. 4,2: I Sind og faa i Mood. V. 4,4: Det
stal. V. 6,i: Str^e Grene paa hans Vey. Guldberg (Nr. 53)
ftlger Kingo, undtagen i V. 3,2.3: Men see! han Herren var;
Endog hans Glans syntes 0. f. v.
Melodien, som er af verdslig Oprindelse, bearbeidedes til Kirke
brug af Johan Herman Sch ein (f. 1586, d/sd som Kantor ved
Thomas-Skolen i Leipzig 1630; Digter og Tonekunstner), og ud
kom i hans Cational" 1627, som Melodi til Auf meinen lieben
Gott" ( Udi min Angst og Nch").
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
