- Project Runeberg -  Norsk Salmehistorie / Første bind /
275

[MARC] Author: Johannes Nilsson Skaar
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

275
Med det Tillceg, at hans kurfyrstelige HMed havde den Tillid til
ham, at han ogsaa uden Revers vilde vide at rette sig efter Ediktet.
Derved kom Gerhardt paany i SamvittighedsnK>, idet han ikke
knnde anse et saadant stiltiende LMe anderledes end Udstedelse af
en fuldgyldig Revers. Idet han i en Skrivelse til Magistraten
fremlegger sine Betcrnkeligheder, ytrer han til Slut: Hvad der
gjøres med en ond Samvittighed er Gud en Vederstyggelighet) og
bringer ikke Velsignelse, men Forbandelse med sig, hvorved hverken
min Menighed eller jeg er tjent." Kurfyrsten befalede da, at Ma
gistraten straks skulde gjFre de fornødne Skridt til at faa hans Em
bede befat. I August 1667 blev hans Eftermand udncevnt, men
f^rst langt ud i det følgende Aar tiltraadte han Embedet, og Ger
hardt kunde indtil den Tid nyde IMcegterne. Siden levede han
af hvad kjcrrlige Menighedslemmer ydede ham.
Aaret fM han blev affat var en af hans SMner, Andreas
Kristian, afgaaet ved Dsden, og det er sandsynligt, at det var
ved denne Leilighed, han digtede Salmen Du er jo min og bliver
min" (WexelZ, kristelige Salmer. 3. Udg. Nr. 669). Ved Paaste
tider 1668 dAe hans Hustru, som i Glcede og Sorg havde lagt
sin prøvede Troskab for Dagen; hun efterlod ham en 6 Aar gammel
SM, Paul Fredrik. I Mai 1669 modtog han Kaldelfe til at
vcere Arkidiakonus i Lubben. Her virkede han i 7 Aar til megen
Velsignelse, og dpde den 7de Juni 1676^). Paa sit sidste trMede
han sig med det 8. Vers af den af ham selv digtede Salme Hvorf
or skulde jeg forsage":
DFden kan os ikke dpde.
men den vel vores Sjel
river ud af MAe,
og, sta Verdens Groede-Dale,
gjM os fri Vei og Sti
til Guds Fryde-Sale.
(Pontopvidans Salmeb. Nr. 304. Rostgaards Overscettelse.) Hans
Billede, malet i Legemsstørrelse, blev hcrngt i Kirken i Lubben med
Underskriften: IbsoivFug in eribro Ba,wnN vsrMus o: en Theolog,
som er sigtet i Satans Saald. Som Salmedigter har Gerhardt
en HM, ja man kan vel sige den bFieste Rang. Paulus Ger
hardt, siger Wackernagel, kan med Hensyn til sine Sanges
aandelige Vcerd ovfattes ensidig fta to aldeles modfatte Syns
punkter. Hans Digte synes at afsveile den Overgangskarakter, som
hans Tid havde, idet det personlige Følelsesliv, den subjektive Ret
ning, begyndte at gjKe sig gjcrldende ved Siden af den kristelige
Memghedsbevidsthed. Saaledes kan man da anse ham som den
l) Efter Litbbens Kirkebog synes 7. Juni ille at vare Ds ds- men Be-
gravelsesdag. Siona", 1876, S. 70.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:16:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nsalmehist/1/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free