Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Alder synge en saadan Salme, Kristus til Mre. Og vil man i
V. 1: aus seym hertzen entsprossen", finde en Gjenklang af 6or6s
natuß sx pareutis, saa behøver man ikke derfor at antage, at hun
maatte have besiddet latinst Sprogkundskab, da Prudentius’s
Hymne i Begyndelsen af det I6de Aarh., om ikke f/Zr, forelaa i
tydst Oversettelse. Derimoder det ikke vel tamkeligt, at Elifabet,
som fra Slutningen af Tyveaarene opholdt sig i Wittenberg, kunde
have tilladt. at de Wittenbergste Salmeboger, endog fta Luthers
Haano, udgav Salmen, som digtet af hende, hvis denne Angivelse
ikke medførte Sandhed."
Det er fortalt, at El is a bet, som ncrrede megen Kjoerlighed
for aandelige Sange, engang drMte, at hun pradikede i Kirken, og
at hendes Mand skal have sagt til hende, da hun fortalte ham om
Drammen, at det kanste engang turde hende, at hun ved en af sine
Salmer kom til at prcedike for Guds Menighed. Gott fr. Ar
nold, den bekjendte Forfatter af Kirke- og Kjcetterhistorie, siger om
hendes Salme, at den indeslutter i sig Evangeliets sande Kraft og
de ftrste Kristnes Aand og Sind At Henrik Muller har
vcrret glad i den, kan man fe deraf, at han saa ofte benytter Dele
af den. navnlig sidste Halvdel af V. 3, i sine Prcedikener fom
Hjertesuk ftr Textens Udlceggelse.
I den danst-norske Kirke har den en meget lM Alder. Dm
findes nemlig oversat i Een ny håndbog etc. Rostock 1529":
En sk^n lofsang aff Christo.
HEr Christ Gud faders eenborne sM,
som er hans ewig raad.
cest aff hans hierte wdgangen,
ligerwiss fom schreffuit staar,
han er then morgen stierne,
wor hierter opliwser saa gierne,
med sin mistundheds ord.
2. For oss eet mennist er worden,
i siste werdzens tid,
hans moder ey forloren,
hennes vkrenckelig kysthed.
Dieffuelen haffuer han belenckid,
himmerig igien oss stenckid.
med thet ewige liff
3. Wille tw oss naaden gifue,
att wi motte rett forståa,
i Christen tro att bliffue,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
