Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Denne lulesalme, hvori der synges om den store Gudfrygtigheds
Hemmelighed: Gud er aabenbaret i KjFd (1 Tim. 3,i«), er digtet af Ger
hard Tersteegen og sindes oprindelig i hans Geistliches Blumen
gartlein" 1758, hvor den har Overskriften: Guds inderlige Basw
hjertighed, aabenbaret i Frelserens Jesu Kristi FMel"
Gerhard Tersteegen (ter Steegen) blev ftdt i Mors i
Westphalen den 25. November 1697 og var SM af en gudfrygtig
KjDbmand, der d^de straks efter at Gerhard rar fM. Gutten havde
gode Evner og gjorde raste Fremskridt i Latinskolen; men huslige
Omstcendigheder bestemte hans Moder ti! at tåge ham fra Stude
ringerne og scette ham til Handelen. Fra sit 15. Aar opholdt han
sig derfor i 4 Aar hos en Morbroder i Muhlheim ved Ruhr. Her
blev han i sit 16, Aar kraftig greben af Guds Naade, idet han en
gang lceste en dsende Prests TakkebM, og hans Omgang med en
kristeligsindet Kjßmand gjorde et saadant Indtryk paa hans unge
Hjerte, at han tilbragte hele Ncetter med BM, Lcesning og Efter
tanke. Saa stulde han gjMe en Reise til det noerliggende Duis
burss. Underveis blev han heftig syg. Da kastede han sig, klemt
af Djsdsangest, paa Knce og bad i sin BM til Gud, at han endnu
maatte skaane hans Liv nogen Tid, saa han kunde forberede sig til
Evigheden. Med eet var Smerten over, og nu fandt han sig kraftig
tilskyndet til helt at overgive sig til den gode og naadige Gud.
Da hans Lceretid hos Morbroderen var endt, ftgte han sig en
stillere Syssel; thi Kjchmandskabet , syntes han, voldte ham for
mange Adfvredelser og hindiede ham i at vokse i Naaden. Hans
svagelige Helbred nMe ham til at opgive et mere anstrengende Ar
beide ; han tog da fat paa at veve Silkebaand og havde ingen anden
om sig end en liden Pige til at vinde Silke. Muhlheim blev fra
nu af hans stadige Opholdssted. Denne By havde i flere Aar vceret
et aandelig beveget Sted. En Haandocerkssvend, Ernst Kristof
Hochmann, var paa sine Neiser i Holland bleven indtaget i den
fra Frankrige forplantede Mystik og optraadte efter sin Tilbage
komst som Opvcekkelsesprcedikant. Paa sine Vandringer kom han
ogsaa til Muhlheim og stpdte her paa en Aandsfrende, en theologisk
Kandidat I. W. Hofmann, fom for lcenge siden var bleven ueens
med Kirken. Hochmann fik hos ham en velvillig Modtagelse, og
faavel i Muhlheim som i de omliggende Bygder og Byer vandt den
glpdende Folkeprcedikant almindeligt Bifald. Muhlheim var i lcengere
Tid Bevegelsens Midtpunkt.
Her i denne By levede Tersteegen i Stilhed og meget tar
veligt; for det meste nFd han blot Mel, Vand og Melk og dråk
hverken The eller Kaffe. Trods sine smaa Indtcegter var han ser
deles godgjørende. Det Hus, han arvede efter sin Moder, solgte
han, og af Pengene gik den Drste Del til de Fattige, faa han siden
selv ofte var i Trang, naar Sygdom lagde ham til Sengs; men
alligevel var han frimodig i Tilliden til Guds faderlige Omhu.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
