Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Denne Frimodighed blev ham senere berøvet. I 5 Aar gik han i
et saadant MMke, at han endog engang begyndte at tvile paa, at
der var en Gud til. Klagende lsd da hans Sang:
Se hvor jeg i Merket svcever,
ak jeg lever
vildfom i et fremmed Land.
Udenfor er Kors og Smerte,
og mit Hjerte
er, o Gud, i lammer-Stand.
Modet brister. Kraften fvinder,
ofte sinder
jeg af Tro en Gnist ei mer;
tidt min Aand af Angest trykkes,
og mig tykkes,
ak, at jeg forkastet er.
Paa dette MMe fulgte et des klarere Lys, faa han nu med
stirre Kraft og Salvelse kunde vidne om Guds vor Frelsers Kjcer
lighed. Paa en Reise til en Naboby fik han nemlig — som han
selv fortoeller — en Guds Tiltale i sit Indre, som han ikke kunde
udtrykke med Ord. Da oprandt den Morgen, hvorefter han saa
lcenge havde stundet. Hans Hjerte fandt en salig Hvile i Jesu Kristi
gjenljSsende Naade. — Et Aar senere, nemlig 1725, opgav han
ester Kandidat Hofmanns Raad noget af sin strcenge Levevis og
tog desuden en Troesbroder, Henrik Sommer, til sig, hvem han
loerte at vceve Baand. Daglig arbeidede han nu 10 Timer i Vcev
stolen, 2 Timer anvendte han til BM i Eemum, og om Aftenen
strev eller digtede han.
I Aaret 1727, da han var 30 Aar gammel, begyndte han at
tale i Privatforsamliger, som Presten Th. Undereuch (se under
Nr. 175) hande sat i Gang i Muhlheim. Ogsaa paa flere andre
Steder holdt han Opbyggelsesforedrag, og det med en saadan Hjerte
lighed og Overbevisningens Kraft, at han derved blev mange til
Velsignelse. Ovvakte blev ved hans Taler befcestede i Troen, og
mange Uomvendte, endog raa Mennesker, ble» ved hans Ords gjen
nemtrcengende Kraft ofte faa rMe og rystede, at de kom til en
grundig Omvendelse. En stor Momgde indhentede mundtlig og skrift
lig hans Raad, faa han maatte slutte med sin Vcevning. Wr havde
han altid negtet at modtage den PengeunderstMelse, som TroesbrFdre
havde tilbudt ham; nu derimod modtog han nogle Kjoerlighedsgaver
baade til sin egen WdtFrft og til Hjcelp for hans kjcere Fattige.
For ikte at vcere ganske arbeidslys lavede han Loegemidler til Venner
og Fattigfolk, og hans Medikamenter blev saa efterspurgte , at han
maatte skaffe sig en Hjcelper.
I 1746 sluttede han med nogle af sine Tilhcrngere ind i et
eget Hus og havde nu bekvemmere Leilighed til paa egen Bekost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
