Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
Als wir auch vnsern schuldern mach ons nit (yn) versuchung stan,
thun, loss vns vom vbel. Amen.
Wackernagel, Das d. Kirchenlied, 111, Nr. 55, efter Eyn Encheri
dion oder Handbuchlein", 1524.
I en anden Salmebog fra 1524 har Overskriften faaet dette
Tillceg: gewaltigklich mit gotlicher schrifft verlegt. vootoriZ Pauli
Sperati.
Under Bibelstederne staar Aarstallet 1523; men formodentlig
er det en Trykfeil for 1524, saa man neppe med Koch og Beck
man kan antage, at Salmen udkom i Trykken allerede 1523.
Se Wackernagel: Bibliographie des deutschen Kirchenliedes, 1854,
S. 49.50.
Om denne Salme siger I er. Web er, at d.en er en ret
evangelisk Sang om Forskjellen mellem Loven og Evangeliet, om
RetfcerdiggjMlsen af Naade formedelst Troen og om dennes Frugter".
Den blev i Reformationstiden hurtig udbredt og sunget med kristelig
Begeistring trindt om i Landene. Grunden dertil er ikke vanskelig
at indse; thi Salmen er en eenfoldig og grei Forklaring af den
fornemste Artikel i den kristelige Loere, som, ret forstaaet, gjpr
Kristi Wre herlig og stor og stjcenker de fromme Samvittigheder
den fornødne og rigeligste TrM", — den Artikel, hvorom den
lutherske Kirke bekjender : Fra denne Artikel kan man ikke vige eller
mod den give noget efter, lad saa Himmel og Jord falde og alt,
hvad der ikke vil blive staaende. Paa denne Artikel hviler alt, hvad
vi loere og leve mod Paven, Djcevelen og Verden. Derfor maa vi
vcere fast forvissede herom og ikke tvile; ellers er alt tabt, og Pave,
Djcevel og alle vore Fjender ville beholde Seier og Ret imod os".
Schmalkald. Art. 11, Art. i. Ved denne Salme blev den dyre
Sandhed om RetfcerdiggjMelsen af Guds Naade formedelst Troen
sunget ind i Hjerterne og Reformationen ind i Menighederne. I
Waiblingen ved Stuttgart lagde det katholske Presteflab i lcengere
Tid Hindringer i Veien for Indftrelfen af Neformationen, medens
Borgerne i Byen var levende stemte for den. Da holdt i Aaret
1535 Prcesten Werner den fyrste evangeliske Proediken der. De
katholske Prester vilde modsige ham; men hele Menigheden istemte
Speratus’s Salme, og Slaget var dermed vundet. I Fyrsten
dMmet Pfalz ncerede ligeledes Folket et inderligt Bnfle om at fe
Reformationen indfM; men Kurfyrsten, Fredrik 11, vovede ikke
at gj^re dette Skridt af Frygt for Keiseren. Saa skulde der engang
holdes en HMidelig latinsk Messe i Hovedkirken i Heidelberg, og
under denne begyndte Menigheden fom med een Mund at synge Es
ist das Heil uns kommen her". Kurfyrsten indsaa, at det var paa
Tide at imFdekomme Folkets Dnste, og Begyndelsen til Reformationens
Indftrelse blev straks gjort. Lignende Begivenheder oplevede Katho
likerne i Ntagdeburg og flere andre Steder. Derfor var de ogfaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
