Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510
et Arbeide, som kronedes med Held, og da Greven af Mansfeld M
siede at faa en evangelist Skole grundlagt i Ei sleden, blev
Ag ri co la ansat som Lcerer der Hesten 1525 og bekloedte tillige
Presteembedet ved Nicolaikirken. Begge Embeder rFgtede han fra
ftrst af med Iver og Trostab og vedblev at staa et inderligt
Venneforhold til Luther. Det følgende Aar deltog’ han i den da
uobrudte Nadverdstrid og var tilstede ved Rigsdagen i Speier, hvor
han prcedikede og vandt stort Bifald. I de Skrifter, han i disse
Aar udgav. holder han endnu fast ved den lutherske Loereform an
gaaende Lovens Betydning og Brug, skjMt der allerede nu findes
enkelte Udtalelser af ham, der pege i antinomistist Retning.
Fra Speier vendte han hjem til Eisleben; men han stundede
altid efter at komme til Wittenberg. Her skulde en ny theologisk
Professorpost oprettes, og Agri co la, som mente, at han var denne
Post voksen, ønskede inderlig at faa den; men Valget faldt paa hans
Ven Melanchthon, der HM ugjerne, efter mange og store Be
tcenkeligheder, omsider overtog Posten, og fra dette Meblik var det
forbi med Venskabet, da Agrrcola mente, at Melanchthon til
sin egen Fordel havde lagt Hindringer i Veien for hans Kaldelse.
Det er et vakkert Trcek hos Melanchthon, at han gjentagne
Gange tilskrev sin forrige Ven, for at faa Koften udjcevnet, ligefom
det er et mindre elsteligt Trcek hos Ag ri co la, at han ikke viloe
svare, og da han omsider brsd Tausheden, overøste M. med Bitter
hed og Grovheder. Da Bruddet ikke paa denne Maade kunde heles,
besluttede M. at reise til Eisleben og meldte hvad Tid han tcenkte
at komme; men da han indfandt sig i A.s Hus, hedte det, at han
var bortreist. Den crrgjerrige, forfengelige Mand vilde ikke rcekke
Haanden til Forsoning. Hvor lidet dog denne Adfoerd stemmer med
hans vakre VM:
Uno mig og det, af Hjertens Grund
I Kjcerlighed at blive,
Min Fiende elske allen Stund o. s. v.!
Med det Maal for Aie at lcegge Grundvolden til en evange
list Kirke- og Skoleordning i Sachsen udgav Melanchthon, efter
Luthers Bnste og Tilfiydelse, nogle Visitationsartikler". Mod
dette fortrinlige Arbeide rettede den krcenkedeAgricola sit Angreb.
M. havde i disse Artikler formanet Presterne til at proedike baade
Bod og Syndernes Forladelse, og fremhcevet Npdvendigheden af Lo
vens Prcediken, ikke alene for at tcemme de raa Naturer, men ogsaa
for at forfcerde Samvittighederne, da Troen kun kan findes hos dem,
som have et Hjerte, der er blevet ftnderknust ved Loven. A. lod i
en Gjendrivelse" forståa, at M. var i Artiklerne" afueget fra
Sandheden, og at hans Anskuelse stod i Strid med Luthers. At
Luther udtalte sin Misbilligelse af A.’s Optrceden, og at M.
modte sin Modstander med sagtmodig Overbcerenhed , hjalp intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
