Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
Endnu samme Aar udgav A. et nyt Skrift mod M.’s Lcere
maade og udtalte her, at den sande Bod har sin Ovrindelfe fra og
virkes ved Evangeliet, saa at Loven har intet hermed at gjMe. —
Kurfyrsten sendte nu de angrebne Artikler til Luthers Betcenkning,
og sammen med Bugenhagen gav han sig god Tid til at gjen
neingaa dem. Med bifaldende Erklcering blev de tilbagesendte, og
havde A. ment, at Luther stod paa hans Side, maatte det fra nu
m vcere ham indlysende, at han i saa Maade havde taget feil. —
For at bringe Udsoning mellem de stridende til Veie, sammenkaldte
Kurfyrsten et Mfide i Torgau i November 1527. Ved dette Mdc
Mede Luther og Bugenhagen sig aldeles paa Melanchthons
Side. og A. fandt det derfor raadeligst indtil videre at trcrkke sig
ud af Striden. Han vendte tilbage til sin Gjerning i Eisleben og
udgav i denne Tid et kirkehistorisk Arbeide samt en Samling af tydske
Ordsprog; men benyttede samtidig Anledningen til i Prcedikener at
jremlcegge sine antinomistiske Anskuelser, og paadrog sig derved en
starp Tilrettevisning af Luther. 1530 var han ncervcerende ved
Rigsdagen i Augsburg; men synes ikke at have Mt nogen Ind
flydelse, og i de fplgende Aar holdt han sig stille indtil 1533, da
G^org Wizel kom til Eisleben. Denne Mand, som f^rst havde
sluttet sig til Reformatorerne og blev luthersk Prest, vendte siden,
stcerkt paavirket af Erasmus, tilbage til den katholske Kirkes Skjod
kaldtes til at vcere katholst Prest i Eisleben, hvor han strax be
gyndte at bekjcempe den lutherske Lcere om Retfcerdiggjjttelsen af
Troen alene. Mellem disse to , Wizel og A g r ii c oo l a, udspandt
der sig nu en heftig Strid, fsrt baade fra Prcedikestolen og ved ud
givne Skrifter. Opholdet i Eisleben blev omsider saa trykkende for
A., at han i 1536 indgav Anftgning om Afsted, hvilken han ogsaa
sik, og Greven nyttede Anledningen til at irettesette ham for hans
Havesyge, Ligegyldighed i at rMte sit Kald og TilbMlighed til
Fylden. Med dette Skudsmaal for han til Wittenberg, hvor han
blev modtagen med Kulde, men sik dog Tilladelse til at holde Fore
lcesmnger og prcedike. .
I Wittenberg viste han snart, at han havde sit tldkgere Syn
og Sind. Allerede i Lchet af Sommeren 1537 syslede han med
Udgivelsen af en Sommerposulle, hvis Indhold kunde sammenfattes
i, at Evangeliet i sig eier Magten til baade at give Syndernes For
ladelse og forkynde Guds Vrede over Synden. Da Trykningen var
ioerksat uden at Rektorens Minde dertil var indhentet, blev Skriftet
konfiskere:. I Juli s. A. udspredte han endel Scetninger", hvori
han for lM paa Loven, at den ilke b^r loerss i den nye Pagt. Bo
den — heder det — skal ikke lceres af de ti Guds Bud, men af
Guds SM3 Lidelse og Dpd ved Evangeliet. Loven er ikke fornøden
til nogetsonchelst Stykke af Retfcerdiggj^relfen. De, forn foregive, at
man ftrst skal prcedike Loven, derncest Evangeliet, gjMe Vold paa
Kristi Ord. Loven er ikke vcerd at kaldes Guds Ord. Dekalogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
