Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
eller de ti Bud tMe hjemme paa Naadstuen, ikle paa Preikestolen
o. s. v. Imod disse Scrtninger" udgav Luther fsrst en Pre
diken til Forsvar for Loven og derncrst to Disputationer om Boden
og Loven, hvori han kraftigen gjendrev A.’s Vildfarelse. Da Lu
ther paa Universitetet forsvarede sin ftrste Disputation, mMe A.
ikke og blev straks ester fjernet fra sit Embede. Vcd Forsvaret af
den anden (i Januar 1538) var han tilstede og gav et Slags Til
bagekaldelfe. Luther havde endnu ikke sagt det sidste Ord i den
omtvistede Sag, men udgav sin tredie Disputation, der håndlede om
en troende Kristens Bod, der varer hele Livet igjen
nem, lige indtil Dyden. En fjerde Disputation. som udkom
samtidig med den tredie, havde til Overskrift: Hvert Menneske vogte
sig vel for Pavisternes Bod, men endnu mere for Lovkjcem
perne, som ikke ville vide af nogensomhelft Bod i Kir
ken. Hosten samme Aar udkom den femte Disputatiou, hvori der
vises, i hvilken Forstand en troende Kristen, som er
bleven delagtig i Naaden, vedbliver at staa under Lo
ven og hele fit Liv igjennem maa ftaa derunder.^)
Saa klart og overbevisende A.’s Paastande end var gjendrevne,
udbredtes dog hans Lcrre, og der proedikeoes endog et rent Kjisdelig
hedens Evangelium, at Troen ikke lider mindste Skade, selv om man
lever i Hor og andre grove Synder. Luther, som forgjceves havde
sjSgt at formåa A. til at give en tlar og aaben Tilbagekaldelse, lod
offentliggjøre en Skrivelse, hvori han ikke alene modsiger, hvaoßyg
tet havde udbredt, at han skulde have forenet sig med A. i at for
kaste Lvven, men ogsaa fremstiller Lovens rette Brug og advarer
mod de antinomistiske Lcerdomme som et djcevelsk Svcermeri. I en
Henvendelse til Kurfyrsten (1539) besvarer A. sig over Luthers
Fremfcerd og udtalte Onske om at faa Sagen frem for Domstolene.
En Ret nedsattes ogsaa, men for Kjendelsen blev afsagt, flugtede A.
hastig og hemmelig til Berlin. Her kunde han imidlertid ikke faa
nogen Anscettelse, med mindre han vilde tilbagekalde sin Vranglcere,
hvilket han omsider fandt sig beftiet til at gjFre. Luther havde
dog ganske mistet Tilliden til ham. Grickel, siger han, er Gri
ckel og vil i al Evighed vedblive at vcere Grickel".
I Berlin blev A. Hofprest og var som saadan med i at ud
arbeide det augsburgske Interim, en Overenskomst mellem Katholiker
og Protestanter, hvorved de sidste trak det korteste Stråa. For dette
sit Arbeide, som for sin lsse Foerd ellers, blev A. yderst forhadt. I
sine sidste Aar deltog han i Striden angaaende gode Gjerningers
N^dvendighed til Salighed, og blev omsider revet bort af Pesten den
22. September 1566.
I et Brev til Presten Jakob Stratner i Berlin giver Lu«.
») Den sjette Disputation udkom efter A.’s Afreise til Berlin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
