Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582
og da Gustav paa Rigsdagen i Strengncrs 1523 blev kaaret til
Konge, havde han oftere Samtale med den ildfulde Prcrdikant og
tilkjendegav vistnok nogen Forundring, da han hMe, at Paven blev
kaldet Antikrist, men indsaa dog Sagens store Betydning og beslut
tede at lade den nye Lcrre forkyndes uden Hinder fra hans Side.
Et Forftg. som Paven ved sit Sendebud, Johannes Got hus,
gjorde paa at formåa Kongen til at unddrage Luthers Disciple
sin Beskyttelse og forbyde Udbredelsen as Luthers Skrifter, mis
lykkedes aldeles. 1523 kaldte Kongen ham til Stockholm og lod l
Storkirken opfM en Prcrdikestol til ham. Fra denne forkyndte han
nu Evangeliet i Modersmaalet , til manges Bifald, men ogsaa til
manges Forbitrelse, saa han ofte var udsat for Skjeldsord og Sten
kast. Aaret efter inokaldtes han og Brooeren Laurentius for
Domkapitlet i Upfala til at gj^re Rede for sin Lcere. Da man ikke
kunde overbevise dem, ftgte man ved glimrende Fremtidsudsigter at
lokke dem til Frafald, og da dette ikke srugtede, lystes de i Van.
En Samtale, som efter Kongens Ordre holdtes i Upsala i Julen
1525, bragte ligesaa lidt nogen Enighed til Veie. Forbitrelsen steg
end yderligere, da Ola us SMdag Sexagesima 1526 giftede sig,
ved hvilken Anledning Messen fchste Gang blev sunget paa svensk;
men ogsaa i denne Henseende forsvaredes han af Kongen. Under
Rigsdagen i Vesterks blev der atter holdt en Disputation mellem
Olaus og Peder Galle, ved hvilken den førstnevnte blev den
seirende, saa mange gik bort med Overbevisning om den nye Lceres^
Sandhed. I de følgende Aar vedblev han trolig at predike Evan
geliet, lod sig 1539 prestevie i Strengnces og ansattes samme Aar
som Sogneprest ved Storkirken i Stockholm. Forholdet til Kongen,
i hvem Olaus havde havt sin StMe. blev snart temmelig spendt.
Kongen havde nemlig den fcele Vane at bande. Dette kunde Ola u s
ikke taale, og med sin sedvanlige hensynsløse Heftighed ivrede han
paa Prcrdikestolen mod Kongens Ugudelighet). Endnu vcerre blev
det, da man ovdagede en af Liibeckerne foranstaltet Sammensvergelse
mod Kongens Liv, om hvilken Olaus havde vceret vidende uden at
aabenbare den. Han stilledes straks for Retten, men undskyldte sig
med, at Hemmeligheden var ham betroet i Skriftestolen. Undstyld
ningen blev dog ikke taget for god: han dMtes 2. Januar 1540
til at miste Gmbede og Liv. Det holdt haardt for han: at faa
Naade, og ftrst da hele Stockholms Borgerstab gik i ForbM for sin
Sogneprest, forandredes Dommen til Bpder, 500 Gylden. I 1543
sik han sit Embede igjen og rFgtede det med usvekket Nidkjcerhed til
’) Hovedgrunden til Uenigheden mellem Kongen og O. var, efter andre^
den, at Kongen vilde tilvende sig den sverste kirkelige Myndighet», 0F
at O. mundtlig og skriftlig udtalte i forncrrmelige Udtryl sin Misbil-
ligelse af Kongens Indgreb i Kirkens Uafhcengighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
