Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
593
10. Det er en liden Tiid,
Saa har jeg vunden.
Saa er den gandste Striid
Med eet forsvunden,
Saa kand jeg hvile mig
I Rofen-Sale
Og u-astadelig :,:
Min lEsum tale.
11. Mig tykkes, at jeg seer,
Hvor GUd sig fryder,
Naar lEsu Koemver meer
Igjennembryder,
P
. A. Arlaud, H. A. Brorsons
1867, Nr. 218.
At det kand Ende faae
Med deres Plage,
Og hver sin Krone maa:,:
Af lEsu tåge.
12. Jeg seer dig nok, min Krands,
I Himmerige,
For dine Perlers Glands
Maa Solen vige,
Og naar jeg tomler paa,
Hvo dig fortiente,
Saa veed jeg, at jeg maa:,:
Dig vist forvente.
Psalmer og aandelige Sange,
Af H. A. Brorson (5l). Salmen findes oprindelig i Nogle
Psalmer om Troens Kamp og Sejr", 1735. Af Pontoppidan
og Guldberg er den forbigaaet. Den leverer et slaaende Bevis
for, at (eldre Salmer tildels tromge til at beklippes for at blive
brugelige ved Gudstjenesten.
I en udateret egenhendig Ovtegnelse af Sj^ren Kierkegaard
(-j- 1655) udtaler han Dnske om, at V. 10 af ovenstaaende Salme
indhugges paa Stenen, hvormed hans Grav bliver dcrkket (Af S. K.s
efterladte Papirer, 1872, S. 876).
«52. Siom, Brodre! lad os haste.
Mit ganzer Wendung richte
Steif gen lerufalem.
Kommt, Kinder, laht uns gehen,
Der Abend kommt herbei,
Es ist gefahrlich stehen
In dieser Wustenei.
3. Der Ausgang, der geschehen.
Ist uns furwahr nicht leid;
Kommt, starket euren Muth
Von einer Kraft zur andern
Zur Ewigkeit zu wandern;
Es ist das Ende gut!
Es soll noch besser gehen
Zur Abgeschiedenheit.
Nein, Kinder, feyd nicht bang,
Verachtet tausend Welten,
Ihr Locken und ihr Schelten,
Und geht nur euren Gang!
4. Geht’s der Natur entgegen,
So geht’s gerad’ und fem.
Die Fleisch und Sinne vftegen,
Noch fchlechte Pilger seyn.
2. Es foll uns nicht gereuen
Der schmale Pilgerpfad:
Wir kennen ja den Treven,
Der uns gerufen hat;
Kommt, folgt und trauet dem!
Ein jeder sein Gesichte
38 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
