Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
757
elsket". Sin hsieste Salighed satte han i at elske Gud, og om
denne Kjcerlighed til Gud ytrede han: ,Dm jeg end ikke med fuld
Vished kan vide, at jeg er i Kjcrrligheden , saa har jeg dog nogle
gode Kjendetegn derpaa, t. Ex. dette : naar jeg beder Herren om
noget, uden at han giver mig det, og jeg alligevel elsker ham mer
end ftr, eller han giver mig det modsatte af det, som jeg bad ham
om, og jeg elsker ham dobbelt saa meget som ftr. Ligeledes har
jeg ftlgende Vidnesbyrd om Kjcerlighed til Ncesten, at jeg, naar han
saarer mig, ikte elsker ham mindre end ftr; thi dersom jeg da el
skede ham" mindre, saa vilde det vcere et Tegn paa, at det ikke var
ham. men mig selv, jeg ftr havde elsket". Frygtfts vidnede han
mod Tidens Fordceruelse, i Scerdeleshed mod Geistlighedens rygges
lyse Liv og Kirkens dybt sunkne Tilstand. Fornemmelig hcevlde han
sin straffende RO, mod Pave Bonifacius VIII (1295—1303),
med hvem han tidligere havde staaet paa en fortrolig Fod. Medens
Bonifacius beleirede Palestrina, hudflettede lokoponus ham
med bidende Sange for hans Herskesyge og Uterlighed. Da Byen
var indtaget, lod derfor Paven ham kaste i Fcengsel. hvorfra han
ved Bonifacius Fangenskab og Dpd (1303) blev befriet. Han
havde nu ikke mange Leveaar igjen. I sin sidste Sygdom havde
han et inderligt Anske om, at en fjerntboende Ven kunde rcekke ham
Sakramentet. Dette fik han ovfyldt, idet hans Ven uventet kom for
at se til ham. Med hjeitelig Andagt og Glcrde n^d han det hellige
Maaltid, formanede Brødrene til at ftre et helligt Liv, og med
Mne og Hcender ovlpftede mod Himlen raabte han: Herre, i dine
Hcender befaler jeg min Aand!" og gik saa Julenatten 1306 ind
til sin Herres Glcrde. Alle troede, at det ikke var Sygdommen,
men Kjcerligheden til Gud. som havde overvcrldet ham.
Innocens 111, hvis Sekvens lakoponus maaske har ud
videt, var en af de dygtigste Mcend, som nogensinde have siddet paa
den pavelige Stol. Som Kardinal Lothar fra Anagm valgtes
han til Pave den 8. Januar 119ft. Han havde endnu hstierere
Forestillinger om den pavelige Magts Omfang end Gregor VII,
og han var sig klarere bevidst det Maal, hvorefter han skulde strcebe ;
hans Talent ligesom hans bestemte Beslutning, , for enhver Pns
at giMe sine Fordringer gjceldende, var end stMe, og han begunsti
gedes desuden af den Lykke, som Gregor VII manglede. Saaledes
kom han i Besiddelse af alt, hvad man hidtil havde strcebt efter,
han herskeoe kirkelig fom Kristi Statholder over hele den katholske
Kristenhed; alt bpiede sig for ham, og intet flog ham feil. I Tydsk
land gjorde han straks Fordring paa Rettighed til at bekrcefte Kei
serens Valg; han erklcerede sig ftrst for Otto IV, derpaa for
Hohenstauferen F rede rik ll og fatte igjennem, at denne blev valgt
til Keiser 1 21 5. Hvad Paverne hidtil havde fordret uden at kunne
gjennemftre: at vcere Dommere over Fyrsterne, dette udjwede In
nocens, uden at man turde modfige ham; ved Interdiktets fryg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
