Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Blomstringstid — at den stet ikke tiltalte ham; han fandt mere
Behag i Studiet af de gamle Klassikere, navnlig Homer, og fik
samlet en liden Kreds af unge Digtere til Samtale om stjMiteroere
Gjenstands. 1804 forlov han Universitetet og blev Husloerer i
Waldenburg, en Stilling, som han 1808 ombyttede med en Lcerer
post ved Klosterskolen Bergen ved Magdeburg. Der kom han atter
sammen med den gamle Skomager Ruben og hans hernhutiske
Venner og ftrtes ved dem til en dybere Ransagning i Skriften og
derved til en sand Omvendelse til Gud og Tro til vor Herre
Kristus. Da Napoleon 1810 ophcevede Læreanstalten, tog Do
ring atter en Huslcererpost hos en Familie i Eitzleben og stiftede
her en tiden Forening til Udgivelse af nyttige Folkeskrifter. Denne
Forening har siden vokset sig stor og baaret Frugter til Velsignelse.
1813 gik han til Halle, hvor der dengang var store Militcerlazaretter,
og arbeidede her, uden at bekymre sig om den herskende smitsomme
Feber, fra Morgen til A, ten med at tilse de suge, formane, straffe
og triste. Det ftlgende Aar sik han Anscrttelse som Aftensangs
prest ved St. Petri Kirke i Magdeburg: men allerede 1815 blev
han kaldet til at vcere Archidiakonus i Eisleben. Som en Missioncer
gik han her omkring fra Hus til Hus med Livets Ord, holdt hyppige
Bibellcesninger og bragte mange til alvorlig Eftertanke. Ved kriste
lige Folkeskrifter ftgte han at paavirke de lavere Samfundsklasser,
navnlig Ungdommen. Heller ikke i Eisleben blev hans Arbeidstid
lang, thi allerede 1816 kaldtes han af den lutherske Menighed i
Elberfeld til at vcere Prest der. Her arbeidede han troligen indtil
sin DA med Guds Ords Prcediken og Ungdommens Undervisning,
stiftede en Kvindeforening for Missionen og var et virksomt Medlem
af alle kristelige Foreninger til Guds Riges og den hellige Skrifts
Udbredelse. Uagtet han var udrustet med gode Legemskrcefter, blev
han dog ikke gammel, thi Nidkjcerhed for Herrens Sag fortcerede
ham. Fra 1838 led han af Lungesygdom, der i 1843 udviklede
sig til Toering. Med gudhengivent Sind saa han sin Afgangsstund
im^de, og fuld af saligt Haab og med stadig BM sovnede han ind
uden Smerter den 17. Januar 1844. Han er en af dette Aar
hundredes frugtbareste og mest kirkelige tydste Salmedigtere. Hank
Salmer ere Udtryk for en varm Kjcerlighed til Herren, men bcere
oftere Spor af, at de ere et Hastverksarbeide.
Henvisning til Bibelen. V. 1 (hos Landstad): Mr. 16,15.
Luk. 15.4.5. V. 3: Joh. 15,2. Mt. 20,3 fa. V. 4: Ps. 126,6.
V. 5: Fil. 1,6. Aab. 7,9 fg.
3V5. Om Salighed og Glaede.
Paaste Triumph.
7. Oni Salighed oc Glcede I de Retfcerdigs Scede,
Mand nu skal siunge frjt, Oc Guds Pauluner vjt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
