Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Anledning, overbeviste sig derved om de gjcmgse Fortcellingers Uvaa
lidelighed og gjorde derfor intet videre ved Sagen.
Det maa dog under disse Omstcendigheder forundre os, at
Bispen, som ikke kunde vcere übekjendt med, at hans Opftrsel i
Hevne harde givet Anledning til megen, for ham lidet hcedrende
Omtale, alligevel ikke var bange for inden kort Tid atter at deltage
i et lignende Samkvem paa sin tidligere temmelig frie eller — feet
med vore Kine — anst^delige Maade. I Begnndelfen af Aaret
1621 stod nemlig Presten Anders BjFrnsFns Bryllup paa
Stod, hvortil Bispen med mange andre var indbuden. Som sced
vanligt gik det meget muntert til, og Ar re bo holdt fig ikke tilbage.
Den anden Dags Aften, da Dansen begyndte, aflagde han sin
Sammarie, traadte i Rcekke med de andre og dansede Icegerdanfen
med saa godt som nogen. Da Trommeflageren ikke ret forstod sin
Kunst, tog Bispen Trommen og slog den for ham. Senere dråk en
af Selstabet ham til paa St. Bents Minde. Bispen giorde Besked,
og dråk siden den samme Skaal med andre.
Ved en slig Opfprsel gav han sine Fiender nye Vaaben i
Hcende, som disse ikke undlod at bruge. Mgen blev, at han endnu
samme Aar fandt det n/sdvendigt at reise til KMenhavn, for at
impdegaa de udspredte Rygter. Hans Velynder, Kansler Friis,
gav ham det Raad at rense sig for Bestyldningerne ved Dom, et
Raad, som blev fulgt. Men Sagens UndersFgelse blev overdraget
til Lensmanden over ThrMdelagen, Thage Thott, der var Bispens
Avindsmand. Thott samlede ufortrødent alle de Bevisligheder,
som kunde vcere til Biskopens Skade, og for saa i Begyndelsen af
1622 til Kjßenhavn, hvor han udvirkede, at Sagen skulde afgjpres
paa Herredagen i Bergen i Juli samme Aar.
Ved denne Herredag afsagdes Dommen den 31. Juli og IA
paa, at Arre bo for sine begangne Forseelser burde fra sit bispelige
Kald og Embede vcere affat og det ikke videre betjene, idet man
fandt, at han ved forstjellige Anledninger havds tilsidesat den
H^viskhed og Wrbarhed, som en Superintendent og Biskop lwr at
Mge. I Anledning af denne Domfceldelse gjpr Rørdam, Arre
bos nyeste Biograf, følgende Bemerkninger: Historikernes Betragt
ning af Arrebos Forhold i Throndhjem har vceret temmelig for
skjellig. Enkelte, som Pontoppidan, have fceldet den aller
haardeste Dom over ham, som om han havde vceret en Mand, helt
d^d i Synden og uden Spor af Følelse for sit vigtige Kald; andre,
som G. L. Baden, have anseet ham for aldeles uskyldig og hele
Retsfagen som Bevis paa, hvilke Uretfcerdigheder dansk Adel ogfaa
kunde udFve med Held i Norge". De fleste have dog gaaet en
Middelvei og antaget, at Arrebo vel har forfeet sig, men ikke
anderledes end at det kunde undskyldes med Hensyn til hans ung
dommelige muntre Sind og hans opvakte Hoved". L. Helveg
rammer udentvivl SMmet paa Hovedet, naar han i ftlgende Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
