Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
en Udsigt over hele Stillingen: ,,For rigtig at forståa For
holdene, maa man erindre, hvor mislig i mange Henseender den
borgerlige Biskops Stilling var ved Siden af den adelige Lens
niand, der navnlig i de lcrngere fraliggende Provinser omtrent
kunde handle efter eget Tykke, og hvem Bispens Tilsyn og Innbe
retninger ofte kom meget übeleilig. Vilde derfor denne hcevde sin
Stilling, maatte han foretage ethvert af sine Skridt med størst mu
lig Forsigtighed, og Arrebo var en ungdommelig-hoeftig, digterisk
lidenskabelig Natur, der om han end i sit Embede var nMgtig og
paapassende, dog i sit private Liv helst overgav sig til sit Lune . . .
W man danne sig en Dom om hans Ovforsel, maa man tåge et
billigt Hensyn til Tid og Forhold, og se, hvorledes hans Rygte var
i det almindelige Omdømme, og det var aabenbart for ham.""
Hvad den sidste Scetning angaar, da er det vist, at Folkemeningen
snart erklanede Bispen for uskyldig i det mindste i Hovedsagen, og
at den ansaa Lensherren for den, der ved skammelige Midler havde
bragt en hcederlig Mand i Ulykke" (Wrdam, A. C. Arrebos Levnet
og Skrifter, I, S. 153 fg.).
Straks efter at Dommen var falden forlod Arrebo Norge
med sin Hustru, Else I^rgensdatter, og sine fem BMn, og
tog til MalmF, som synes at have vceret hans Hustrues Fødested.
Da Sognepresten her, Hans Ravn, dsde 1625, kaldte Borgerne
Arrebo til at blive hans Eftermand. Denne Kaldelse vilde Kongen
imidlertid ikke stadfoeste, men tillod dog Aaret efter, at han fik
Vordingborg Sognekald. Ifølge Slanges Vidnesbyrd levede og
lcerte han her til sin DMdag som et Lys og et Exemvel af en
retsindig og oprigtig Lcerer". Den 12. Marts 1637 dAe han
stille og gudhengivent". Paa hans Gravsten er Rom. 8,33.34
indhugget.
Ester at han alt i 1620 havde udgivet en rimet Parafrase af
de syv PMitens-Psalmer, udkom under hans Ophold iMalmFi623
et Drre Digterverk, nemlig Kong Davids Psalter, sangvis udsat".
Verket er dediceret til den lMere og lavere Geistlighet» i Norge;
han vilde nemlig vise dem et Taknemmeligheds Tegn for broderlig
Andest og Omgjcengelse og for andre Velgjerninger; men iscer skeede
det for, at jeg her med — som han selv siger — efter mange
Gudfrygtiges Exempel, jo ftr jo bedre, kristeligen deprecere (afbede)
kunde, alt hvis (hvad) ung eller gammel af min Konverfatwn (Om
gang) hos eder, nogen Tid eller Sted med Ord eller Gjerninger
kunde offenderet (krcenket) vcere, at de som sande og retstafne Kristne
vilde, efter Kristi Befaling, slegte vores tilfcelles Fader i Himmelen
paa, og mig saadant troligen af Hjertet kondonere (tilgive)." Anden
Udgave udkom 1627, tredie 1650, fjerde 1664 og den femte c.
1673. Paa et andet af sine Drre Verker, Hexaemeron, d. e.
Verdens fyrste Uges sex Dages prcrgtige og maegtige Gjerninger" etc.,
en fri Bearbeidelse af den franske Digter Bartas’s Digtning om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
