Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
bortrev flere, dels formedelst Abbedens Pdfelhed og egenraadige Fcrrd.
Rabanus, som 814 var viet til Prest, saa sig straks efter nM
til at forlade Klostret, men vendte 817 tilbage, efter at Abbed
R a t g a r var bleven afsat. Understøttet af den nye Abbed, Eigil,
bragte Rabanus Skolen til at blomstre paany og blev efter
Eigils DF> (822) selv valgt til Abbed. Som saadan proedikede han
flittig for Almuen, for at befoeste den kristelige Lcere hos de vaklende,
og bekjcrmpede med Kraft den hedenske Overtro, hvoraf der endnu
dengang var mange Levninger. Desuden fargede han for, at flere
Kirker byggedes og Prester ansattes paa de store Klostergodser, lige
fom han og altid gjorde hvad han kunde for Videnstabernes Trivsel.
— Nnder den Tvist, som opstod mellem Keiser Ludvig den
fromme og hans SMner, stod N ab anus med urokkelig Trofkab
paa Keiserens Side. Efter dennes Djsd (840) sluttede han sig til
den celdste SM Lothar, og da denne blev ooervundet af sine
Brødre i det blodige Slag ved Fontenaille, nedlagde Rabanus
Abbedvcerdigheden 842 og trak sig tilbage til stille Syslen med
litercere Arbeider. 847 d^de Erkebiskopen i Mainz, Otgar, og
den 27. Juni s. A. blev Rabanus kaldet til at voere hans Efter
mand. Uagtet han allerede var indtraadt i Oldingalderen, udfoldede
han dog som Erkebiskop stor Kraft, navnlig i Striden mod Munken
Gottschalk, der havde afvigende Meninger angaaende Prcedestina
tionen. Tillige fortsatte han med at udarbeide laerde Verker, hvoraf
de betydningsfuldeste fremkom netop i de sidste Aar af hans Liv.
Den Drste Del af hans Skrifter er forfattet i Prosa; men der
findes dog deriblandt ogsaa en ikke liden Samling af Poesier, som
have givet ham Plaos blanot de navnkundigste Digtere i den karo
lingste Tidsalder. Han dsde, 80 Aar gammel, den 4. Februar 856.
Hans ovenfor anftrte Hymne blev i det 1 4. Aarhundrede
oversat paa Tydsk af Munken fra Salzburg. Johannes: Kom
hoch feierliche czeit" (Das d. Kirchenlied, 11, Nr. 589). Paa Dansk
overfMes den af H. ThomissM, hvis nedenstaaende Overfcettelse
nyttedes i den dansk-norske Kirke til Kingos Salmebog udkom.
Den Hymne, festum imuo oslsdre etc.
Den ypperste Høytid oc stor Aandelig glcede,
tvinger vor hu oc sind lystig sang at qucede,
Thi Christ met Siel oc krop,
foer til Himmelen op,
vor Herre oc Talsmand at vcere^)
l) Dette, men ogsaa lun dette V., sindes i en Salmebog, som er «ldre
end Thomisssns, nemlig En Ny Psalme Vog met en Kalendario,
Chriftelige oc Aandelige Loffsange etc. 1556. (Inde i Vogen staaer
1555). Her har Verset saadan Ordlyd:
ii. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
