Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
4, Det er oc bliffver altjd dog Tro hannem vel, GiM Rcet oc Skicel
Den allerstMe Baade, Saa hielpis du oc dine,
Det aldrig nogen Mand bedrog: Forlad dig til, Gud aldrig vil,
At lade HErren raade. Slåa Haanden udaff sine.
I. PedersM, Psalmer oc Aandelige Losssange, København 1676.
S. 120.
Om Salmens Forfatter I. Pedersen, give Brandt og
Helveg i Den Danske Psalmedigtning. I. (Omrids as Forfatternes
Leonetslß, S. 51), ftlgende Bested : le n s Pedersen med Til
navnet Berg end al, som han dog ikke selv brugte, er ftdt i Kol
ding 1639, men beftgte Helsingjl«rs Skole, hvorfra han deponerede
(1658). I sit 24de Aar blev han (1663) Sogneprest for Dalum
og Sanderum (i Fyen) efter at hans Formand, Nils Bang,
var kaldet derfra til Fyens Bispestol. Denne uscedvanlige Lykke stal have
bragt Jens Pedersen paa de Tanker, at en saadan Forfremmelse
ogsaa kunde times ham, hvorfor han under den lcerde Kong Frede
rik 111 stal have ftgt at staffe sig Ry for Loerdom og i den Hen
sigt forfattet et Skrift betitlet: Et fattigt, forandret Rige" efter
Ps. 107, hvorved han vilde scette sig i Yndest hos Kongen. Men
denne Vog skal sor sin Titels Skyld ikke vcere blevet vel optaget,
saa at der ikke blev noget af BispedMmet, om det nogensinde havde
vceret Kongens Tanke. Nogle Aar efter disputerede han for Magi
stergraden og var iMrigt en flittig, ikke ulcerd Mand, der havde lidt
poetisk Anlceg, som han viste i sine „ Psalmer og Aandelige Lov
sange". Han disde 66 Aar gammel 1704 eller 1703". Ruoelbach
priser ham for hans fmukke Fordanskning af Gerhardts Mester
salme Ist Gott fur mich, so trete" ( Vil Herren med mig vcere")
og mener, at denne i det hele taget aldeles kan maale sig med
Brorsons senere". Denne Dom vil imidlertid neppe nogen
kunne underskrive, og hverken Samtid eller Eftertid synes at have
lagt Mcerke til denne Fordanskning. Derimod optog Kingo i sin
Vinterpart" tre af hans Salmer, hvoriblandt een er hentet fra
Glcede i Haabet", 1684. Ingen af disse kom md i Kingos
Salmebog, hvor imidlertid den ovenfor aftrykte sik Plads. Denne
gik siden over i Pontopv idans Salmebog (Nr. 172)^) og derfra
til Guld bergs (Nr. 321), hvor V. 3 er cendret saaledes: Du
glceder mig, om jeg end har Ey mange Lader fulde, Thi Rigdom
tit en Snare var For dem, dig fKge skulde : Hoo lidet har, Naar
han det har Med Ret, og Herren dyrker, Da skal han se Velsignelse
Af Gud, som Svaghed styrker. Ogsaa i den evangelist-kristelige
Salmebog er den indlemmet (Nr. 309) og det i en ikke vanskabt
Skikkelse. — Sin ncervcerende Form skylder den M. B. Landstad.
’) I Pontoppidans Salmebog er ogsaa en anden af Pedersens
Salmer benyttet: O Jesu, Frelser kjcere", Nr. 456.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
