Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Kirke. Den gamle kristelige Dagvise h>rer til de gamle Sange,
som have vcrret brugte i PavedMmet", Sange, som blev bevarede
dels vedAfstrifter, dels ved mundtlig Overlevering fra Slcrgt til Elaegt.
Det gik derfor med disse, som overhoved med Viserne fra den Tid,
at de i Folkemunde Mede Dragt alt eftersom Sproget udvikledes,
faa den oprindelige Ordlyd er i de fleste Tilfcrlde ikke lcenger mulig
at udfinde^).
Der har vceret spurgt, paa hvilken Side as Dresund Dagvisen
er fremstaaet, enten paa dansk eller svensk Grund. Som Kirkefalme
optoges den i Sw ed bergs Salmebog 1695, men trykt findes den
allerede 1648, ligesom den, iftlge Salvius’s Vidnesbyrd, skal
findes skreven med gammeldags Munkeskrift bag paa Permen af et
Manuskript i Uvsala Bibliothek-). — Beckman drister sig ikke til
at besvare SvMgsmaalet hvorimod Rudelbach mener, at Dag
visen ganske sikkert er oprindelig dansk, idet han stMer sin
Mening til den Kjendsgjerning, at den er indtrykt med uforgjomgeligt
Prceg i hele den danste Salmeliteratur, medens der i den svenske
ingen videre Spor findes dertil^). Beviset er ikke slaaende; thi
om der i den danste Salmeliteratur findes Sange, hvis Slcegtflab
med Dagvifen er umiskjendeligt, viser det kun, at hine som denne
ere Skud paa Folkediktningens Stamme, men at der ogsaa i den
svenske Salmeliteratur gives Salmer med kjendeligt Drag af Folke
digtningen, er noget, som man selv ved et lM Efterfyn kan forvisse
sig om.
Ligesaa lidt som man med fuld Sikkerhed kan pege paa Dag
visens Fpdested, ligefaa lidt kan dens Alder nMgtig bestemmes.
Hogmarck fortceller, at meget enfoldige gamle Folk pleie, naar de
synge denne Salme, at tilftie fKgende Vers:
Thenna Wifan hon ar nu qwadin, hon ar icke Isng,
Hon ar nu snart kommen til enda.
Hon ar af Sanct Johan beskrifwen en gang.
At til oh pa jorden nedsenda.
Ho thenna wison qwader och gifwer acht ther vppa,
Hans mal skal fa en god enda.
At denne Tilsetning har sin Oprindelse fra Middelalderen, er
klart nok; men den maa vcere adskillige Aar yngre end Dagvifen,
da kun en celdre Sang kan staa i den Anseelse, at den gives ud for
’) At Overgangen fra en oeldre til en nyere Sprogform ikke altid er
fleet med Lempe, viser V. 5 i Daguisen". ’) Den svenske Text
fra 1648 stemmer i alt vcrscntligt. selv i V. 5, med den danske. For
Udtryttet Wi bliffue vdt fuss" (V. 7) har den det nyere wij blifwe
vthburne". Mest afvigende er Slutningslinjen iV
. 7: Alt vnder
the grsneste Lijder", hvor den danske har Op vnder de grsne Linde".
Ogsaa her har den svenske Lcrsemaade et nyere Prcrg. Swenfi
Psalmhistoria, S. 629. ") Om Psalme-Literaturen, S. 247.
Anmcrrln.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
