Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
551
2. Vcedre kand jeg ey forfremmes
End at blive salig dpd,
Vcedre kand jeg ikke giemmes
End i HErrens Haand og SkiFd,
Bcedre det ey blive kand
Med mit Forhold og min Stand
End naar dette Lifs Elende
Sluttes med en salig Ende.
L. Beich: Himmerige Paa
3. Hvad er Verden at mand skulde
Have Lyst deri at boe,
Tiderne de ere fulde
Af ald Ondskab og U-roe.
Men GUds Vaaning haver Fred
I ald OverDdighed.
Livet, Velstand, Wre, Glcede
Er der over alt tilstede.
Jorden, 1726. Nr. XXXIX.
Salmen er digtet af L. Beich. V. 4 er tilftiet af M. B.
Landstad.
Laurits Beich, fM i Lollano, var Sogneprest for Stifts
bjergby i Sjcelland i2l Aar indtil sin DA 1729. Han udgav
blandt andet Tak- og Sangoffer 1713, Daglig Samtale med Gud i
Sang og VMner 1726, Troens bedste Gave, Jesus Kristus, eller
Himmerige paa Jorden, 1726. I sidstncevnte Skrift, hvorfra oven
staaende Salme er hentet, siger han: Du, o Jesu, er mit Himme
rige i din Vcerdskyld og Fortjeneste; jeg har mit Himmerige i din
Pines og DM Frugt; jeg har mit Himmerige i din Opstandelse
og Himmelfart ; jeg har mit Himmerige i dit Ord og Sakramenter ;
jeg har mit Himmerige i din Naade og Miskundhed; jeg har mit
Himmerige i din Lovs og Wres Forkyndelse. Ja jeg har mit
Himmerige udi det aandelige Samfund, som min Sjel stedse nyder
i dig med Faderen og den Helligaand. Derpaa tcenker mit Hjerte,
derom taler min Tunge, som med andre, saa og med disse eenfoldige
Sange, som i denne liden Bog besattes, hvilke, som de ere ud»
gangne fra dig, igjen endes hos
«30 Her
Her mMs alle Veje,
Paa Gravens bratte Rand,
Her er vort sidste Leje.
I Skyggers mMe Land;
Her synte alle Hcender,
Her visner hver en Krans,
Her samles Muldets Frcender,
Her jordes Stevets Glans.
2. Ak, naar da synke Hcmder,
Hvis Daad var Wre vcerd,
Hvor Levneds-LMet ender
Sig med en Jorde-Fcerd:
Ak, da vi maa vel klage,
Begrcede StMets Kaar,
Om end den cedles Dage
Forsplvede hans Håar.
dig."
modes alle Veie.
3. Ja, blomstred for de djsde
Ej Haab paa Gravens Rand,
Og straaled Morgenrøde
Ej did fra Livets Land,
Da maatte lydt vi grcede.
Hver Gang vi skulde faa.
Som nu, til Jorden stede
En ZGdling af de faa.
4. Men han, til hvem alt spcede,
Vi båres i vor Daab,
Forbch vor Samfunds-Kjcede
At ftrge uden Haab;
Hvor, til Gud Faders Wre,
Vor Frelser HHt opfoer.
Der skal hans Tjener vcere
Med ham en Herre stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
